OTHER THINGS

Få inspiration til en lækker maxi sommerkjole

Inspirationen til en lækker maxi sommerkjole dukker op lige pludselig foran min næse. Maxi sommerkjoler er hotte i denne sommersæson, mange kvinder vælger dem på grund af deres særlige feminine fremtoning, de fleste føler sig ekstra lækre iført en lang kjole.

Jeg slentrer som mange gange før gennem min by med mit kamera og skyder det ene billede efter det andet. Interessante motiver fanger mit blik allevegne; gamle bygninger, smukke blomster, og mennesker som har deres helt egen særprægede tøjstil.

Så her går jeg og fotograferer og foran mig står en ung kvinde med ryggen til sammen med en veninde, hun har meget langt hår og er iført en smuk maxi sommerkjole, jeg bliver med det samme helt betaget af den.

 

Det er en fremmed kvinde, jeg ser ikke hendes ansigt, men hendes outfit inspirerer mig alligevel. Jeg lægger mærke til, at farven på hendes sandaler matcher hendes cykel, helhedsudtrykket er ret eventyrligt. Uden at tænke mig om trykker jeg på knappen på kamerat, for at forevige den fremmede kvindes outfit, der er noget ganske særligt over det.

Street fashion kan være enorm inspirerende, på gaden kan vi hente idéer til vores næste outfit, det gør jeg i hvert fald ret ofte.

På bagrund af billedet med kvinden med den røde cykel har jeg fundet nogle maxi sommerkjoler og lavet en collage. Jeg håber, at denne collage kan inspirere dig til at finde en lækker maxi sommerkjole til dig selv, og hvem ved, måske også blive en muse for andre, når du går iført den i din by, ligesom jeg er blevet inspireret i dag.

Fortsat en hot sommer.

Kærligst

Zophia

1 HER 2 HER 3 HER 4 HER 5 HER 6 HER 7 HER 8 HER 9 HER 10 HER

Follow on Bloglovin

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »