OTHER THINGS

Derfor drypper min Monstera

Den smukke tropiske slyngplante Monstera Deliciosa med de karakteristiske blade kaldes i folkemunde Fingerphilodendron. Planten har fået et stort comeback og i løbet af kun få år har den indtaget plads i mange hjem. På Instagram findes der flerehundrede tusinder fotografier af Monstera i private hjem verden rundt.

Monsteras popularitet skyldes helt sikkert dens utrolige dekorative blade, samt det, at planten er ret nem at passe og i det hele taget, at det igen er blevet in at pynte hjemmet med mange grønne planter. I dag findes der alskens forskellige brugsting til hjemmet med Monstera motiver på, endda skønne smykker og ikke mindst fantasifuld kunst som det fremgår af nedenstående collage.

Reklamelinks: *Verdura grøn – håndvævet viskosetæppe, *Monstera kunstig plante, *Case Monstera Jungle, *JULIE SANDLAU PHILO LEAF ØREHÆNGERE I FORGYLDT, *JULIE SANDLAU PHILO LEAF VEDHÆNG I FORGYLDT, *MONSTERA PLAKAT

Ligesom mange andre er jeg blevet betaget af den smukke Monstera og anskaffede en sund plante i maj i mit lokale supermarked. På Instagram er den foreviget lige efter dens ankomst til mit hjem. 

Mit kendskab til Monstera ved anskaffelsestidspunktet var minimalt, må jeg indrømme, og derfor blev jeg temmelig overrasket, da jeg fandt ud af, at plantens blade dryppede en lille smule på skænken, hvor den fik sit nye hjem.

For at beskytte skænken lagde jeg nogle servietter under planten, hvorefter gik jeg straks til tasterne, for at finde frem til en forklaring på denne mystiske dryppen.

For mange år siden har jeg haft en stor palme, som også havde for vane at dryppe, så jeg tænkte, at måske også Monstera tilhører den slags planter, der drypper. Det bekymrede mig lidt, da jeg i tilfældet med min palme desværre havde været nødsaget til at skille mig af med den, for trægulvet kunne ikke tåle, at der konstant dryppede vand på det.

Heldigvis fandt jeg ud af, at det forholdt sig lidt anderledes med Monsteraen. Forklaringen på bladenes dryppen skulle findes i overvandingen af planten.

Da jeg købte min plante var jorden i potten tør, så jeg vandede den rigeligt de første par dage. Det overskyden vand som planten ikke kunne optage udskilte den via bladene i form af små dråber.

Wikipedia omtaler denne interessante proces som guttation.

“Guttation er den dråbedannelse på bladspidser eller langs bladrande, som skyldes safttrykket i plantens vedkar.” Du kan læse mere om det på Wikipedia 

Nu lidt klogere sørgede jeg fremover for, at ikke overvande min Monstera og det hjalp med det samme, dryppen fra bladene stoppede, og det blev jeg selvfølgelig meget glad for.

Min Monstera har akklimatiseret sig meget hurtigt i sit nye hjem, den står i min vestvendte stue tæt på vinduet, dog ikke i direkte sollys, det lader til, at det er det helt rigtige sted og forhold den har der.

Monstera er en usædvanlig flot plante, der vokser meget hurtigt, den har på kort tid fået flere nye blade, og hvis dens vækst fortsætter i samme tempo som hidtil, bliver vi snart nødt til at finde en større potte til den.

Jeg kan helt bestemt anbefale en Monstera, og hvis jeg skulle gøre noget anderledes en anden gang, så vil jeg nok opsøge lidt viden om den inden købet, for at undgå unødvendige begynderfejltagelser.

Har du en Monstera hører jeg gerne om du også har oplevet, at din plante drypper ved overvanding.

Grønnehilsner

Zophia

 

3 kommentarer

  • Hanne

    Tak for din beskrivelse, som jeg har taget til mig. Jeg købte 2 tilsvarende planter som jeg placerede i 2 nordlig vinduer på en olieret mahogni vindueskarm. Stor var min fortrydelse, da jeg opdagede en del skjolder under planterne. De er næsten på vej ud. Men jeg giver dem en chance og forsøger IKKE at overvande dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »