OTHER THINGS

Kunsthåndværk & Design Crafts Fair in Copenhagen

Kunsthåndværkermarkedet er en tilbagevendende begivenhed, den afholdes hvert år i august i skønne historiske omgivelser på Frue Plads i København, og i år kan fejre sit 35. års jubilæum. Her er der mulighed for personligt at møde kunsthåndværkere og designere, få sig en hyggelig snak og forsyne sig med smukke og unikke smykker, keramik, tøj, glas, grafik og meget andet.

Markedet er meget populært, det varer tre dage og besøges af mange mennesker, nogle besøger det for første gang, mens andre kommer der trofast hvert år. Det er et oplagt sted, hvis man er på udkig efter noget lækkert til sig selv eller en gave til en person som værdsætter kvalitet og godt design.

Mange turister finder vej forbi markedet, de er netop på udkig efter noget unikt med sjæl og en interessant historie med rødder i Danmark eller de andre skandinaviske lande.

Kunsthåndværk er i en prisklasse meget højere end ting købt i et supermarkedet, hvilket måske kan overraske nogen, men her er der tale om unikke, håndlavede ting, hvilket tager tid at fremstille. Derudover er materialerne også af høj kvalitet og det er dét køberen betaler for.

De professionelle kunsthåndværkere og designere fortæller meget gerne om deres produkter, hvordan de fremstiller dem og af hvilke materialer de er lavet, samt hvordan de skal passes og plejes. Nogle har arbejdet inden for deres fag i mange år, de har et godt etableret navn og deres produkter kan købes i butikker, der forhandler unika.

Det er en ren fornøjelse at gå rundt blandt boderne, kikke på de mange vidunderlige ting, der udstilles i år, nyde stemningen og solen. Frue Plads emmer i sig selv af historie og dansk tradition, så markedet med sit fine omdømme er skræddersyet til at blive afholdt lige netop der.

Jeg går fra bod til bod, tager nogle fotos, lægger mærke til de mange besøgende kvinders outfits, de er meget farverige i år og lytter til turisternes begejstrede stemmer over alle de lækre ting de finder ved boderne.

Det lader til, at det går fint med salget i år, interessen for markedet er stor om formiddagen, om eftermiddagen er der ligefrem trængsel på pladsen, årets marked tegner godt.

På vejen hjem er det dejligt at finde en ledig bænk på Gråbrødretorv og hvile sig lidt under det gamle træ. Alle indtrykkene skal fordøjes, der er så mange af dem.

Collagen er selvfølgelig blevet inspireret af de smukke ting jeg har set på markedet, jeg ville ønske, at det kunne være muligt at medtage dem alle sammen, men det er desværre ikke muligt, så her er kun et lille bitte udpluk.

Kærlige hilsner

Zophia

1 HER 2 HER 3 HER 4 HER 5 HER 6 HER 7 HER 8 HER 9 HER 10 HER 

Follow on Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »