OTHER THINGS

Dyreprint er tilbage – pas på leoparden!

Dyreprint kom igen ind i modebilledet forrige år og i denne sæson er det især leopardprint som har indtaget min by. I København ser jeg leopardprint alle vegne, kvinder har taget dette flotte print til sig igen, det bliver helt sikkert fint repræsenteret i efterårets gadebillede.

Instagram bugner også af fotos med leopardprint, så her kan man blive inspireret til, hvordan de forskellige beklædningsdele kan styles. Leopardprint ser utvivlsomt temmelig eksotisk ud på vores breddegrader og skiller sig meget ud.

Det første som falder mig ind, når jeg ser en kvinde iført et stykke tøj med leopardprint, er associationen til Catwoman dvs. den hemmelighedsfulde, selvstændige kvinde med en udpræget kattenatur, der gør, at hun ofte vælger at gå sine egne veje og gør alt det der passer hende. Hun er en kvinde der er uforudsigelig og godt kan være rebelsk og vise klør, hvis hun finder det nødvendigt.

Men kvinden som bærer tøj med leopardprint, kan også være sød og rar som den dejligste tamme huskat – hvilket udtryk hun vælger at hælde mest til, vil selvfølgelig altid afhænge af hendes personlighed og temperament.

Stylingen er altafgørende for om helhedsudtrykket falder mere til den vilde Catwoman side eller til den søde missekat, der ikke kan gøre en flue fortræd.

Leopardprint kan se temmelig sofistikeret ud sammen med de rigtige accessories, såsom sko, tasker og bælte. En nederdel eller kjole med leopardprint sat sammen med et par badesandaler, klipklapper eller sneakers ser helt anderledes ud end i selskab med et par elegante sandaler med kilehæl.

Det samme gælder for tasker, en flot kvalitetstaske kan tilføje leopardtøjet prikken over i’et og får det til at se mere eksklusivt ud.

De mere modige kvinder kan med fordel vælge accossories med en pangfarve som f.eks. rød, det ser super godt ud sammen med leopardprint – hvis man er typen der godt kan lide at skille sig lidt ud.

De fleste vil dog have tendens til at vælge en taske i en mere afdæmpet farve, da leopardprintet jo i sig selv er ret iøjnefaldende.

Personligt har jeg haft masser af tøj med dyreprint, herunder også leopardprint, så jeg opfatter denne trend som noget jeg allerede har prøvet før. Jeg kunne godt lide trenden før og det kan jeg også nu. I mit skab har jeg endda en tunika, taske og tørklæde med dette flotte print og overvejer at anskaffe mig enten en nederdel eller en kjole til min nuværende kollektion.

Kærlige leopardhilsner

Zophia

1 HER 2 HER 3 HER 4 HER 5 HER 6 HER 7 HER 8 HER 9 HER 10 HER 

Follow on Bloglovin

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »