Books,  Diverse

Turen går til Royal Smushi Café – et fantasifuldt univers for dansk mad og design

Er du på udkig efter en anderledes café med dansk smørrebrød serveret som små fine retter ala sushi, så er det oplagt at besøge Royal Smushi Café på Amagertorv i København og prøve deres lækre udvalg af elegante smushis.

De fleste vil spørge, hvad er en smushi? Navnet smushi er en sammenblanding af ordene “smørrebrød” og “sushi”. Det danske køkken har en gammel tradition for fremstilling af lækkert smørrebrød og de fleste er nok enig i, at det højt belagte smørrebrød med det samme forbindes med dansk mad – mange turister mener det i hvert fald.

Og når det klassiske smørrebrød skaleres ned til sushiformat, har vi lige pludselig fået en smushi.

Det geniale ved smushien er netop det, at vi her får serveret en gammel dansk kulinarisk tradition i et innovativt fint format, der gør oplevelsen til noget ganske særligt. Og da Royal Smushi Café fungerer som en showcase for kendt skandinavisk design, er der samtidig mulighed for at nyde den fine indretning og endda finde en dejlig ting til sig selv eller en gave.

Lige så snart jeg træder ind ad døren til caféen bliver jeg mødt af en eventyrlig verden, her er der virkelig blevet gjort noget ved udsmykningen. Især vægmaleriet bagerst i lokalet gør et stort indtryk, det er både smukt og interessant at kikke på. Smukke vaser står på bordene i lokalet, de er fyldt med blomster og på glashylderne står der blandt andet fine glas og håndlavede papirhjerter, der venter på den rette køber.

Caféens indretning appellerer helt sikkert til alle eventyrlige mennesker, der sætter pris på æstetiske og smukke omgivelser i forbindelse med lækre kulinariske oplevelser. Det er muligt at studere menuen inden besøget på caféen, den ligger HER

For de som elsker at lave mad og som kunne tænke sig selv at eksperimentere med at lave en smushi, er der gode nyheder, for der findes nemlig en bog med smushiopskrifter, som netop er udgivet af folkene bag Royal Smushi Café.

Bogens titel er “Royal Smushi” og er lavet af Rud Christiansen, Frederik Jensen og Lo Østergaard. Det lade dog til, at den desværre er udsolgt, men kan heldigvis lånes på biblioteket. Bogen bugner af smukke billeder og opskrifter, det er en visuel oplevelse i særklasse, en rigtig hyggebog som simpelthen skal opleves, jeg håber inderligt, at den bliver genoptrykt, for den er ikke mindre end fantastisk.

Collagen i dag er inspireret af mit besøg på caféen og jeg har valgt få ting til hjemmet, som er i trit med det jeg har oplevet på Royal Smushi Café.

Mange smushihilsner

Zophia

1 HER 2 HER 3 HER 4 HER 5 HER 6 HER 7 HER 

Follow on Bloglovin

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »