OTHER THINGS

Fantastiske flæser, fest i byen, loppemarked & underholdning med Sahra da Silva

Bluser og kjoler med flæser er en af sæsonens store trends – mange kvinder vælger dem på grund af deres fantastiske feminine udtryk. Bluserne kan med fordel kombineres med almindelige denimbukser eller de meget trendy løse og blomstrede bukser.

Lige så snart jeg ankommer til et af mine yndlingssteder i byen, ser jeg flere kvinder iført fine hvide bluser med flæser forneden.

 

Den ene af dem har stylet sin bluse med et par rosa denimbukser og en blå denimjakke, hendes outfit virker spændende og harmonisk. Blusens flæser stikker ud over jakkens kant, der gør, at den rå blå denim bliver fint blødt op. Spændende kontraster medvirker ofte til, at outfittet får et gennemført look.

Den anden kvinde på billedet bærer sin hvide bluse, med flæser til løse mønstrede mintgrønne bukser. Det er også et meget flot og vellykket outfit. Begge outfits viser, hvor fint en bluse med flæser ser ud sammen med et par bukser, så det ikke kun er til en nederdel, at den tager sig godt ud.

Til dagens collage har jeg valgt flere bluser med flæser, som sidder forskellige steder på blusen. Den ene af bluserne er med prikker og den vil passe godt sammen med et par mørke denimbukser. Jeg har også valgt en blomstret bluse, der kan styles sammen med enten et par mørke denimbukser eller hvide bukser.

1 HER 2 HER 3 HER 4 HER 5 HER 6 HER 7 HER 8 HER 9 HER 10 HER 11 HER 12 HER

Til de løse blomstrede bukser er en ensfarvet bluse det bedste match, ligesom den hvide eksklusive top eller sweatshirten med lange ærmer er til de mere kølige dage.

Det er altid praktisk med en blå denimjakke, der passer til næsten alt, den kan også bruges med en kjole med flæser, ligesom den i collagen. Taskerne i collagen er repræsenteret af en meget flot brun rygsæk og en bordeaux skuldertaske.

Hvad angår mig selv, har jeg denne sommer været flittig med brugen af tøj med flæser, dette vidner mine kjoler og min lange blå nederdel om. Flere bluser med flæser bor også i mit skab, så jo, jo, jeg er en stor fan af de feminine flæser.

Den samme dag jeg ser kvinderne med de flotte outfits, er der også fuld gang i Copenhagen Pride Week på Strøget. Ja, der er gang i byen, mange butikker har pyntet op til denne begivenhed med alle regnbuens farver. Regnbuen ses alle vegne, festligt og farverigt ser det ud.

Der mangler heller ikke balloner i alle farver og former, det er et sandt Eldorado for børn og barnlige sjæle, der elsker fest, farver og god stemning.

En ung kunstner sælger sine malerier og forbipasserende stopper op for at beundre dem, det gør jeg også. Der er flere malerier med dansende kvinder, de er mine favoritter. Jeg kender ikke kunstnerens navn, det kan være, at jeg spørger ham om det en anden gang, hvis han igen dukker op på Strøget med sine værker. Kunstnere er jordens salt, de gør vores verden smukkere, og derfor må vi støtte dem, så godt vi kan.

I Nansensgade blev der afhold et loppemarked. Det er altid spændende at besøge et loppemarked og se, hvad folk har medbragt fra deres gemmer, for hvem ved, måske finder man denne gang en ægte perle. Her er alt, hvad hjertet kan begære; kjoler, sko, nips, forskellige dippedutter, samt mulighed for at købe hjemmelavet jordbærsirup fra en ung pige med yndig vintage frisure til akkompagnement af sangerinden Sahra da Silvas melodiøse stemme i baggrunden.

 

God musik, glade mennesker og et godt vejr, det er nok opskriften på en dejlig dag i den by som jeg holder allermest af i hele verden, Viva la København og tak for de mange, gode oplevelser.

Kærlige hilsner

Zophia

 

Follow on Bloglovin

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »