Books,  OTHER THINGS

Du kan style din hvide skjorte på mange forskellige måder

De fleste kvinder har en hvid skjorte i garderobeskabet, og det er selvfølgelig ikke uden grund. En hvid skjorte kan nemlig bruges til mange forskellige lejligheder og styles på utallige måder, og derfor er den virkelig nice to have.

 

“En hvid skjorte kan snildt styles på vidt forskellige måder og hører samtidig ind under klassikerkategorien. Den giver plads til personen, der bærer den, da skjorten ikke tager så meget fokus og derved lader ansigtet og kroppen stå tilbage som et “blankt lærred”. Den er jo på ingen måde revolutionerende, men hver sæson kommer der et nyt take på, hvordan den skal se ud. Mit råd i forhold til den hvide skjorte er at gå efter den mest kedelige af slagsen, dvs. en som passer til din figur, alt efter om du har brede eller smalle skuldre, stor eller lille barm. Skjorten behøver ikke at være den dyreste af slagsen…” (citat fra bogen “Dress Scandinavian” skrevet af Pernille Teisbæk)

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Silky Way☁️

Et opslag delt af Pernille Teisbaek (@pernilleteisbaek) den

Det som Pernille Teisbæk skriver i sin bog om den hvide skjorte kan jeg kun nikke genkendende til og blot tilføje, at den i min optik i sig selv er som et hvidt lærred, da den ikke stjæler opmærksomheden, derimod giver den kvinden, som bærer den rig mulighed for at lege kunstner og kreere lige præcis det udtryk, hun nu har lyst til.

På de billeder jeg har fundet til denne lejlighed ser vi mange kvinder og det som de har tilfælles, er selvfølgelig den hvide skjorte. De har hver især formået at style den hvide skjorte på en personlig måde, der netop afspejler deres personlighed og mood. De mange eksempler kan inspirere os til at lege med den hvide skjorte ved at style den på utallige måder, det er kun fantasien som sætter grænser.

Som vi netop kan se på de mange billeder er den hvide skjorte fantastisk til fritiden, men den kan også styles sammen med f.eks. en pæn mørkeblå nederdel eller bukser, så hele outfittet løftes til et klassisk niveau. Men lige så snart den hvide skjorte sættes sammen med en lys og blomstret nederdel skabes et meget mere feminint og festligt udtryk.

En klassisk hvid skjorte kan udstråle seriøsitet, den bruges af den grund ofte af ambitiøse businesskvinder, der arbejdsmæssigt udfører en funktion, der netop kræver den slags klassiske look.

Mine hvide skjorter bruger jeg primært i min fritid og kun udelukkende om sommeren. Årsagen dertil ligger i min meget lyse teint, der gør, at jeg om vinteren simpelthen er for bleg til at se godt ud i en hvid skjorte. Om sommeren, når min teint er blevet en lille smule mørkere, fungerer den hvide skjorte derimod meget fint.

På billedet har jeg en skjorte af en meget fin og luftig bomuldskvalitet, og det bedste ved den er, at den ikke skal stryges. Denne skjorte skal være lidt krøllet, hvilket jeg er meget glad for, da strygning ikke er en af mine yndlings beskæftigelser. Sammen med et par mørke jeans, en hvid top, et par iøjenfaldende øreringe, et armbånd og en ring, skaber jeg således et meget enkelt outfit som jeg er meget glad for.

Til collagen har jeg valgt flere forskellige hvide skjorter, samt bukser og sko, som jeg vil style dem med. Derudover igen inspireret af stylist og modeekspert Pernille Teisbæks råd i bogen, har jeg valgt nogle lækre smykker fra Georg Jensen – det danske smykkebrand, som også jeg synes vældig godt om.

1 HER  2 HER 3 HER 4 HER 5 HER 6 HER 7 HER 8 HER 9 HER 10 HER 11 HER 12 HER 13 HER

Som vi har set behøver den hvide skjorte slet ikke at være kedelig, vi har et hav af stylings muligheder til vores rådighed, det er kun os, der bestemmer, hvordan slutresultatet bliver.

Jeg sender mange sensommer hilsner til alle skjorte glade kvinder.

Zophia

 

Follow on Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »