OTHER THINGS

Bliv inspireret af farveglade italienske influencere

Italienske influencere har det tilfælles, at de absolut ikke er bange for hverken glade farver eller mønstre. De har masser af personlig stil, charme og evner at udnytte hele farveskalaen i deres mange kulørte outfits.

Jeg sidder netop med den nyeste udgave af magasinet “Elle” og med store øjnene beundrer jeg alt det, som fanger min interesse, her er der rigeligt med stof til inspiration til mange fantasifulde, men også mere klassiske outfits. Det som jeg hæfter mig mest ved er artiklen om de italienske influencere – det skal undersøges lidt nærmere, for spændende ser det ud.

På de små billeder i magasinet, der er fundet på Instagram, ser vi de utroligt farveglade italienske influencere, de udstråler positive vibes i deres flotte outfits, det er tydeligt, at hverken minimalisme eller beskedenhed er disse kvinders mest fremtrædende kendetegn.

I de smukkeste mønstrede kjoler og bluser i alle regnbuens farver fremstår kvinderne på samme tid som både farveglade og ultra feminine. Her er der virkelig knald på farverne uden grænser.

Min nysgerrighed er virkelig blevet vakt, det er første gang jeg hører om disse kvinder, så jeg beslutter mig for selv at besøge deres profiler på Instagram, og det gør jeg så.

Instagram er et af de steder, hvor der kan hentes inspiration til alt muligt, men især inden for modeverdenen er det stedet, som bugner af smukke fotografier og tonsvis af idéer. På Instagram følges influencere fra hele verden af store skarer af følgere, det er her det foregår, når de nyeste trends skal vises frem.

En efter en tjekker jeg disse italienske influenceres profiler, det føles som en rejse i en farveglad verden, det er nogle helt andre vibes end på de danske influenceres profiler. De italienske kvinder virker enormt selvsikre og modige i deres tøjvalg, jeg suger alle indtrykkene til mig og udvælger nogle billeder til mine collager, der skal i hvert fald være mange farver på, kan jeg se.

Billederne bliver til to farverige tøjcollager og når jeg kikker på dem får jeg straks lyst til at pakke mine ting og tage til Italien, men behersker mig og går i stedet i gang med at udvælge tøj til min egen tøjcollage.

1 HER 2 HER 3 HER 4 HER 5 HER 6 HER 7 HER 8 HER 9 HER

Dagens tøjcollage indeholder blomstrende kjoler, bluser og bukser, samt en fin glat karrygul bluse med flæser. Der er knald på farverne og mønstrene – ligesom i de italienske influenceres smukke outfits, ingen siger jo, at vi skal drukne os i dystre farver i Skandinavien, så vi siger “ja tak” til masser af farver og mønstre. Jeg faldt også over et par skønne brune støvler og en rigtig fin håndlavet italiensk taske, så de skulle selvfølgelig også med.

De italienske influencere har virkelig inspireret mig, hvad med dig, hvad synes du om deres stil, er det noget som appellerer til dig?

Farveglade hilsner og på gensyn.

Zophia

Follow on Bloglovin

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »