OTHER THINGS

På en hyggelig spadseretur i fire forskellige outfits, jubii!

I dag inviteres du til at tage på en hyggelig spadseretur sammen med os dvs. de søde missekatte og jeg, hvor jeg præsenterer fire vidt forskellige outfits, der egner sig til forskellige lejligheder. Så lad os komme afsted og nyde det gode sensommervejr så længe det varer.

 

Det første outfit er casual og meget praktisk, især når to missekatte skal luftes midt i byen:-). Men en flot og lys blazer gør hele outfittet alligevel lidt elegant, det er, hvad blazere formår at gøre med de fleste outfits. Jeg har altid flere blazere i mit skab, bruger dem flittigt og har haft stor forkærlighed for dem allerede siden jeg var teenager.

Lige så snart det bliver for koldt til korte ærmer kommer mine blazere ud af skabet og i brug. Til sensommeren er det meget flot med en lys blazer til både et par bukser, men også en kjole eller nederdel. Den lyse blazer står meget flot til et par mørke jeans. Hele looket virker dog ikke helt klassisk pga. de meget praktiske sneakers og t-shirten.

1 HER 2 HER 3 HER 4 HER 5 HER 6 HER 7 HER

Til collagen har jeg valgt at kopiere mit eget outfit og vælge lignende elementer, for netop at skabe et casual look med blazeren i hovedrollen. Den valgte klassiske blazer med lange ærmer matcher fint sammen med den flotte t-shirt og et par Diesel Jeans, samt de lækre og bekvemme sneakers og er skræddersyet til en hyggelig slentretur i byens gader på en ganske almindelig dag. Den brune kalveskindstaske er håndlavet i Italien, den slags tasker kan holde i mange år, og er derfor en god investering. Og så skal der selvfølgelig et par solbriller til. Jeg faldt også denne gang over den søde kanin/ballerina, så hende snupper vi med i dagens collage, hun er bare så sød:-)

Kjole med bindebælte

Stribet jakke

Det næste outfit består af en bedårende kjole med det vidunderlige print, der egner sig til en udflugt til et romantisk sted og her er vi landet midt i de gule rosers paradis. Har du tid og mulighed så gør ligesom jeg og gå ud og duft til smukke roser, de står i fuld flor lige nu og venter bare på at blive beundret og duftet til. Se den smukke purpurrøde rose, dens blade er som det fineste og blødeste silke, jeg tænker, at alle kvinder burde modtage roser hver dag fra deres bedre halvdel, så smukke er de. Den røde rose besøgte jeg iført en stribet blazer, som jeg har stylet med en glat hvid t-shirt, samt et par mørkeblå jeans.

Hvid afslappet bluse og hvide jeans

Det sidste hvide outfit ser lidt engleagtigt ud, de stramme bukser og den vide bluse står fint sammen og giver mig en dejlig følelse af lethed, renhed og indre ro. Jeg har stylet det hele med et par grå sko og en stor sølvhalskæde. Den grå blazer fra collagen vil passe meget godt sammen med dette outfit.

Det var så min spadseretur i fire forskellige outfits sammen med de søde missekatte:-) På gensyn.

Kærlige hilsner

Zophia

Follow on Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »