Books

Zero waste – en bæredygtig livsstil eller blot en flygtig modedille?

Det er blevet moderne at dyrke alt det som går under betegnelsen “bæredygtighed”, dette begreb dukker op alle vegne på de sociale medier, i aviserne og efterhånden også i den daglige tale, vi hører om dit eller dat som er bæredygtigt – underforstået miljømæssigt forsvarligt. Det lyder ligesom lidt bedre, når nogen eller noget behæftes med denne populære betegnelse, vi forbinder den således med en bevidst livsstil, højere kvalitet og kærlig omsorg for vores planet.

 

Men når et begreb bliver misbrugt og bliver brugt til højre og venstre mister det hurtigt sin essens, vi bliver skeptiske og det er med god ret, for ikke alt som påklistrer sig denne betegnelse er bæredygtigt i virkeligheden.

Der findes dog mennesker, der i det virkelig liv formår at udleve idéen bag bæredygtighed næsten til fuldkommenhed. Det kan være svært at tro, at dette er muligt i vores overforbrugeriske og materialistiske samfund, men det viser sig dog, at hvor der er vilje er der vej.

Calina Leonhardt er uddannet som sygeplejerske, gift og mor til to børn og er omtaleværdig, fordi hun netop er et sådant menneske som har stået af forbrugsræset og lever bæredygtigt. Calina er nemlig helt holdt op med at købe nye ting, lever som økologisk veganer, ejer kun 25 stykker tøj og vasker sig endda kun med vand uden sæbe eller shampoo. Calina ejer i det hele taget kun det hun rent faktisk har behov for og det er åbenlyst ikke ret meget.

Vis dette opslag på Instagram

Natural fitness ? #breastfeedingmom

Et opslag delt af NE❂HIPPIE (@neohippie.dk) den

Efter at jeg har læst Calinas bog “Bæredygtig livsstil – Zero Waste, Vegansk, Minimalisme”, hvor hun netop skriver om sin bæredygtige livsstil, er det blevet klart for mig, at mennesker som hende viser os med deres eksempel, at vi alle her og nu har mulighed for at ændre på vores daglige valg og på den måde være medvirkende til store ændringer på det globale plan udfra devisen, at “mange bække små, gør en stor å”. Ved at træffe mere bevidste og bæredygtige valg, kan vi f.eks. producere mindre affald i vores egen husholdning, blive bedre til at genbruge alt som kan genbruges og i stedet for at satse på engangsting vælge langtidsholdbare løsninger i vores dagligdag.

Bogen kan fås her

Calina og hendes familie formår at leve et liv, der er både minimalistisk, simpelt og så naturligt som overhovedet muligt. Calinas klodevenlige livsstil inspirerer os til at bruge lidt tid og kikke på vores eget liv, for at finde ud af om der er områder i det, hvor vi kunne indføre nogle mere bæredygtige ændringer og hoppe sammen med hende på den mere bæredygtige livsstil. Det kan være, at i begyndelsen bliver det kun til bitte små ændringer, men på sigt kan det jo hænde, at der begynder at gå sport i det og inden vi har set os om er vi kommet godt på vej mod zero waste i vores daglige liv.

Det var så lidt om bæredygtighed som jeg selv også går en del op i, i hvert fald på nogle områder, dog ikke endnu i så høj grad som Calina, men alle tiltag er bedre end ingen, det vigtigste er, at vi i det hele taget gør noget i den rigtige retning, for vores egen skyld, klodens og selvfølgelig de fremtidige generationers.

Mange kærlige og bæredygtige hilsner

Zophia

Follow on Bloglovin

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »