Books

Sådan får du indblik i feernes magiske verden

Børn har nemmere ved at se ind i en verden som er skjult for voksne, fordi de har et åbent sind og stor lyst til at udforske alt omkring dem. Det åbne sind gør det muligt for dem nogle gange endda at få glimt af den magiske verden som er beboet af feerne. Denne fantastiske evne forsvinder dog hos de fleste, når de er blevet ældre, men der findes nogen som er heldige at beholde denne evne også når de er blevet voksne – Stella A. Caldwell er netop et sådant menneske.

 

I den vidunderlige, smukt illustreret bog “Feernes magiske verden – Mød de fantastiske væsner fra feernes verden” fortæller bogens forfatter Stella A. Caldwell om, hvornår hun for første gang blev opmærksom på feerne og dette har ført til mange års studier i feernes verden:

“Det var en sommereftermiddag, og jeg legede på græsplænen i haven. En let brise hviskede i træerne, og lidt efter lidt blev jeg klar over, at det var en “stemme”, der kaldte på mig. Det lyder utroligt, men i det øjeblik forstod jeg, at der var mere mellem himmel og jord. Det var, som om en dør havde åbnet sig, og jeg begyndte at se og høre feerne alle vegne – en flygtig bevægelse ved morgengry, et plask i en lille dam eller en knagen og hvisken i et tilsyneladende tomt kammer.” (citat fra bogen)

Den magiske bog fås her

Vi bliver her indført i en verden som i sig selv indeholder mange forskellige riger, hvor diverse feer har deres hjem. Vi møder feer som hører under hvert deres element, hvilket er bestemmende for deres udseende og funktion.

Ønsker vi, at se feer, er det vigtigt, at tror på dem, for de er alle steder, men vi lægger ikke mærke til dem.

Kort kjole 

I bogen præsenteres læseren for en eventyrlig verden, som ethvert barn, også ens indre barn, kan frydes over. Det er en bog som egner sig perfekt til en hyggelig stund i selskab med sit barn eller barnebarn og som kan inspirere til at bevæge sig ud i naturen for at lede efter feerne, idet vi her får at vide, hvor feerne opholder sig, samt hvilke tegn man skal lede efter, for at finde dem. Ved samme lejlighed nu, når man kommer ud i naturen, kan vi bruge lidt tid på at samle alle de magiske skatte som naturen lægger på vores vej i form af sten, fjer, muslingeskaller, blomster, løvblade og bær.

Bluse og bukser

De store, farverige og smukke illustrationer giver læseren af bogen lyst til at nærestudere alle detaljer, for derved at åbne sit sind, for alt det skjulte som findes mellem himmel og jord.

Er man på udkig efter en smuk boggave til et barn, kan jeg varmt anbefalde denne vidunderlige bog, mit indre barn er i hvert fald helt pjattet med den og lige så snart jeg åbner bogen på en helt tilfældig side, kommer jeg i en dejlig eventyrlig stemning.

Flæsekjole, lignende kjoler: Kjole 1  Kjole 2  Kjole 3

Det var så en lille smule om feernes inspirerende magiske verden, som vi alle kan blive fascineret af i vores ellers helt almindelige dagligdag.

Mange helt magiske hilsner

Zophia

Follow on Bloglovin

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »