Books

Redskaber til arbejdet med arketyperne

Vi er mere end blot en krop og en personlighed, mange af os ved det selvfølgelig og mange er begyndt at stille sig selv de afgørende spørgsmål: “Hvem er jeg og hvad er mit formål?” Mange ønsker at finde svar på disse eksistentielle spørgsmål og her kommer arketyperne os til gavn.

Caroline Myss’ bog “Arketyper – Hvem er du?” kommer os til undsætning, når vi ønsker at grave i vores eksistens på jagten efter dybere indblik i vores indre. På bagsiden af bogen læser vi følgende: “Hvem er jeg? Hvad er mit formål? Er ikke almindelige spørgsmål og besvares ikke ved at finde det rigtige job eller den rigtige kæreste.

Bogen fås her og kortene her

Caroline Myss viser, hvordan det at finde sin arketype kan være en hjælp til bedre at forstå sig selv og finde sin plads i verden. Hun ser arketyperne som intuitionens sprog – som en skjult dør til en parallel virkelighed – og mener, at arketyperne har nøglen til det sande jeg. Caroline Myss opdaterer arketyperne, frigør dem fra gamle metafysiske systemer og gør dem umiddelbart genkendelige for vor tids mennesker. Beskrivelserne er meget grundige, og det vil ikke være svært for læseren at genkende sig selv og sine venner i de forskellige arketyper.

Caroline Myss introducerer læseren af bogen for begrebet “arketyper” med særlig vægt på ti udvalgte arketyper, hvor den ene af dem f.eks er “den stilbevidste” arketype, hvilket kan være interessant at sætte sig ind i for alle kvinder, der går op i mode og udseendet. Vi læser følgende om denne arketypes karakteristika: “Det er en arketype, som elsker at blive lagt mærke til, beundret og efterlignet. Du er født med sans for overraskende kombinationer, for at gå med noget usædvanligt, for at kunne sætte lidt af hvert sammen og få det til at ligne førsteklasses design. En, der mangler dine evner, ser måske ud, som om hun har klædt sig på i mørke, hvorimod du med en smule fantasi og mere end almindelig flair har forvandlet det almindelige til det fantastiske med netop det rigtige tørklæde og de rigtige smykker.

Har man denne arketype som en af sine mest dominerende arketyper, er dette ikke til at overse, da netop det at blive lagt mærke til er vigtigt for én. Men det, at altid skille sig ud kan have sine omkostninger, da personen ofte bliver vurderet på sit udseende i stedet for sine personlige egenskaber. Ifølge Caroline Myss ligger der en vigtig læreproces for “den stilbevidste”, som netop må blive bevidst om at udvikle sine indre egenskaber samtidig med at den ydre skønhed udtrykkes, ellers har man blot en smuk, men tom skal uden substans.

Grundlæggende er det en meget tankevækkende viden vi bliver præsenteret for i denne bog, så den er helt sikkert værd at stifte et tættere bekendtskab med.

Arketyper er et omfattende og meget interessant emne, hvis man har fået smag for dem, har Caroline Myss også skabt et smukt sæt af arketypekort, der består af 80 kort med en tilhørende lille bog, hvori de forskellige arketypers betydning uddybes med tekst. Teksterne på kortene er ligesom den tilhørende bog er på engelsk.

På bagsiden af æsken læser vi følgende: “Archetypes are ancient, universal patterns of behavior that are embedded in what Carl Jung called the “collective unconscious.” Caroline Myss has created a unique set of 74 Archetype Cards, each individually designed to provide the basic Light and Shadow Attributes of a different Archetype. The deck also contains 6 blank cards on which you can create your own Archetypes. Included is an instruction booklet explaining how to use the cards to help determine which Archetypes are most active in your psyche, and how they can lead you to achieve greater insights into your life.”

Disse kort kan bruges i arbejdet med at lære sig selv bedre at kende, samt andre mennesker, og der er også mulighed for at skabe sine egne kort, idet vi får seks blanke kort til individuel udsmykning. Mine blanke kort, er ikke blevet udfyldt endnu, jeg har dog en del idéer til, hvad der kunne står på nogle af dem.

Jeg kan anbefale både bogen og kortene, især hvis det er ens ønske at lære sig selv bedre at kende på de dybere planere, men også at få sat sine mest dominerende arketyper i relief.

Det var så lidt om arketyperne.

Kærlige hilsner

Zophia

Follow on Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »