Books

Bæredygtighed i hverdagen – inspiration til en bevidst livsstil

De fleste ønsker at omstille sig til en mere bæredygtig livsstil, men hvor skal man begynde, hvilke overvejelser og handlinger skal der til for at omstillingen kan blive vellykket? Mange forslag og idéer finder vi i forskellige bøger, de bedste af dem bygger på forfatterens egne erfaringer, og derfor er de værd at beskæftige sig med. En af dem er Signe Wenneberg, som er mit store forbillede, når talen går på bæredygtighed.

 

Signe Wenneberg er forfatter, journalist, foredragsholder, redaktør og selvstændig rådgiver, vi kender hende fra medierne, hvor hun engageret fortaler om bæredygtighed, økologi, dyrvelfærd og hverdagsaktivisme. Hverdagsaktivisme appellerer til mange i dag, da vi netop alle her kan deltage ved at foretage små ændringer i vores dagligliv. Alting begynder jo med små skridt, blot en enkel handling i den positive retning er bedre end ingenting.

1. “Byg bæredygtigt” e-bog, 2. “Hvad jeg ved om at holde høns“, 3. “Grønne hverdagstips

På nuværende tidspunkt er jeg i færd med at læse Signe Wennebergs fantastiske bog “Byg bæredygtigt med træ, genbrug og nøjsomhed”.

Nogen vil måske spørge om jeg læser den, fordi jeg er ved at bygge eller har planer om at bygge et sommerhus? Svaret dertil er, at jeg generelt interesserer mig for bæredygtighed, og hvis jeg skulle bygge et hus, ville jeg helt sikkert bruge mange af de idéer og tips fra denne bog. Indtil videre lader det dog ikke til at drømmen om et bæredygtigt sommerhus kan realiseres, men hvem ved, måske en dag – drømme er jo til for at blive opfyldt.

På bagsiden af bogen læser vi følgende: “Byg bæredygtigt” er Signe Wennebergs beretning om at bygge et bæredygtigt sommerhus. Huset er i dag verdens første private, FSC-certificerede og 100 procent træbaserede hus på pæle. Bogen følger hele byggeriet, lige fra hun forelsker sig i et krat, som hun køber, til der står et færdigt sommerhus af nyt træ med gamle vinduer.

“Byg Bæredygtigt handler om alle mine personlige oplevelser undervejs – med opture og nedture. Af hensyn til den cirkulære økonomi ville jeg samtidig bevise, at det kan lade sig gøre at indrette sig nydeligt udelukkende med genbrug, kælderskrammel og fund fra storskrald”.

I bogen giver forfatteren alle sine bedste helt-nede-på-jorden tips og tricks til at leve mere nøjsomt og bæredygtigt med et klimasikret hus på pæle, genanvendelse, gratis pasningsfri have, skure, kompost, drivhus, nulaffaldsstrategi, FSC-mærket træ, svanemærket brændeovn, træpatchwork, træfiberisolering, trædyvler, papirdampspærre, grovkøkken, lille badeværelse, vand, varmekilder, forsatsvinduer, auktioner og genbrug.

“Det handler om at sætte grønne fodspor, som vores børn kan træde videre i…”.

Jeg omtaler denne bog som værende fantastisk inspirerende, da den simpelthen er spækket med gode idéer, og når jeg læser den får jeg virkelig lyst til at bygge et bæredygtigt sommerhus ligesom forfatteren har gjort. Mange af idéerne kan også bruges, selv om man ikke er i færd med at bygge. Jeg ser denne bog som en rigtig skattekiste med masser af inspiration og så er den ovenikøbet illustreret med smukke billeder, bedre kan det ikke blive.

 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Har verdens heldigste lørdag… jeg arbejder i drivhuset i dag og ved ikke noget bedre… og min søde nabo Babette kom endda forbi til te og skulle høre alt om alt… Hun har passet vores hus og have så fint… i al den tid jeg ikke selv har kunnet være her på grund af sygdom (problemerne med min hals)… Mine veninder har den sorteste humor og kalder mig “den oversavede dame”, der “har fået kniven for struben” og det her er helt bestemt ikke det letteste efterår i mit liv… Men heller ikke det sværeste… Og der er sindssygt meget at glæde sig over hver eneste dag og det fokuserer jeg på… lige nu i drivhuset, med naboen og hunden og te og blomster fra min helt egen have og friske figner, spisekastanjer og valnødder fra mine egne træer, tænk engang… hvor heldigt! … ???????‍????????‍?? . #fall #countyourblessings #skønhedenialting #drivhus #haveterapi #gardentherapy #greenhouse @gabrielash1 @juliana_drivhuse #signessommerhushave #signessustainablehouse @babettes_krims_krams_

Et opslag delt af Signe Wenneberg (@signewenneberg) den

Og nu, når jeg er i gang med Signes forfatterskab har jeg også kastet mig over den super hyggelige bog: “Hvad jeg ved om at holde høns”, der for mig bringer gode gamle minder fra min barndom. Som bybarn har det for mig altid været en fryd at holde sommeferie på landet enten hos mine bedsteforældre eller min faster. De uforglemmelige solskinsfyldte dage og de idylliske landlige stemninger kommer jeg aldrig til at glemme, heller ikke de skønne høns. Det var den største glade for mig som en lille pige at hente de nylagte æg i hønsehuset og iagttage hønsene, når de hyggede sig i haven med enten at grave orme op af jorden eller ligge og sole sig. Disse skønne sommerferier var uforglemmelige, de bringer altid et smil på mine læber, når jeg vender tilbage til de gamle minder. Mens jeg læser Signes bog, kan jeg meget levende erindre mine egne oplevelser med hønsene fra bardommen. Nedenfor er et billede af de skønne høns som bor i mit kvarter, jeg holder meget af at komme forbi og beundre de søde skønheder.

Fra bogens bagsside: “Når man først er kommet ind i en god vane med at aflevere alle sine madrester i hønsegården og hente æg med orange blommer med ind retur, er der noget, man får meget svært ved at undvære.

Det er nemt at holde høns i haven eller i en fælles baggård. To minutters arbejde om dagen er alt, hvad det kræver. Høns er en kilde til rigtig mange glæder: Friske æg hver eneste dag, den fineste gødning, masser af hygge og underholdning – og sidst, men ikke mindst, hjælper hønsene dig med madresterne fra køkkenet. Dét er bæredygtigt.

Hvad jeg ved om at holde høns” er en let tilgængelig bog om alt, hvad der er værd at vide: Hønsehus, hønseracer, fodring, kyllinger og pasning, årets gang i hønsegården og meget mere. Signe Wenneberg deler med begejstring og charme sine erfaringer med alle, der har anskaffet høns eller overvejer at gøre det.

Det er en bog som man kan hygge sig med og måske også blive inspireret til at holde høns. Ligesom den første bog, er den også rigt illustreret med mange skønne billeder.

Og sidst, men ikke mindst har vi den lille bog: “Grønne hverdagstips, små handlinger, der gør en stor forskel”. Ja, det er netop det med de små handlinger, som vi alle kan være med til i vores dagligdag. Det er f.eks. ikke særlig svært at anskaffe sig et par stofposer og bruge dem i stedet for plastikposerne, når vi handler ind. Sidst jeg var i tøjkæden H&M lagde jeg mærke til, at der hang stofposer lige ved kasserne, samt at man nu skal betale for plastikposen, hvilket er et godt tiltag i retning mod hel afskaffelse af miljøforurenende plastik.

I denne bog får vi inspiration til mange af de små ting, vi kan gøre i hverdagen, som kan gøre en forskel og efterlade vores smukke planet til vores efterkommere i en tilstand vi kan være bekendt med.

Hvis du elsker at læse om bæredygtighed, kan jeg varmt anbefale Signe Wennebergs bøger, hun er som sagt værd at beskæftige sig med, da hun efterlever alt det som hun skriver og blogger om.

Det var lidt om bæredygtighed for denne gang, ha en dejlig og bæredygtig hverdag.

Kærlige bæredygtige hilsner

Zophia

Follow on Bloglovin

 

En kommentar

Skriv et svar til signe wenneberg Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »