Books

Tag med på en bevidsthedsudvidende rejse i menneskets historie

Der findes ikke noget bedre end en god bog i samspil med lidt guf til den søde tand på en aften, hvor en kold blæst rusker i træerne uden for vinduet, mens varmen og hyggen spreder sig i ens stue. Og når bogen oven i købet bringer én på en spændende bevidsthedsudvidende rejse i menneskets historie er hverdagslykken helt i top.

Den gode bog: “Den store plan. Fra tilfældig evolution til bevidst transformation” er skrevet af videnskabsmanden Gregg Braden, som formår at bringe videnskab og spiritualitet sammen, for at besvare et gammelt spørgsmål og på bogens bagside læser vi netop om, hvilket spørgsmål det drejer sig om:

Lige siden vores tidligste forfædre med ærefrygt kiggede op mod de fjerne stjerner på en nattehimmel uden måne, er et enkelt spørgsmål stillet utallige gange af uendelige mange mennesker, der gennem tiderne har haft den samme oplevelse. Det spørgsmål, de stillede, er direkte forbundet med kernen i alle de udfordringer, der sætter os på prøve her i livet, uanset hvor store eller små de er. Det er helt centralt i alle de valg, vi nogensinde kommer til at stå overfor, og det udgør fundamentet for hver eneste beslutning, vi nogensinde kommer til at træffe. Spørgsmålet, der ligger til grund for alle spørgsmål, der er stillet i de skønsmæssigt 200.000 år eller deromkring, vi har været her på jorden, er ganske enkelt dette: Hvem er vi?

Ja, hvem er vi egentlig? I vores del af verden har kristendommen i de sidste 2.000 år præget verdensbilledet med sin overbevisning om, at vi er blevet skabt af en Skaber som kaldes Gud.

For den traditionelle videnskab er denne påstand imidlertid umulig at acceptere, for ifølge den, er det ikke tilstrækkeligt at tro på noget, for der skal ligge veldokumenterede videnskabelige beviser på bordet før en påstand kan blive til et faktum.

Og da den engelske naturforsker og geolog Charles Darwin (1809-1882) præsenterede sin evolutionsteori i 1859, der fortæller om, at alt liv på jorden stammer fra et fælles ophav og evolution er en proces som drives af naturlig udvælgelse, skabte den meget omtale, især den del med den naturlige udvælgelse i forhold til menneskets evolution, samt at det tidligste moderne menneske skulle nedstamme fra gamle neandertalere og i en endnu ældre led fra aber.

Det lykkedes dog aldrig hverken Darwin eller andre forskere at bevise, at det er en kendsgerning, at mennesket nedstammer fra neandertalere eller aber, der er således et missing link i forhold til menneskets oprindelse som gør, at evolutionsteorien ikke kan anvendes på mennesket på samme måde som på andre af jordens levende organismer.

I bogen sammenfatter Gregg Branden mange af videnskabelige kendsgerninger, nogle af dem siger følgende:

Nye dna-beviser tyder på, at vi er resultatet af en bevidst og skabende handling, der har forsynet os med særlige evner til intuition, medfølelse, empati, kærlighed og selvhelbredelse. Opdagelsen af en usædvanlig velbevaret neandertalbaby – en lille pige, der er 30.000 år gammel – og sammenligningen af hendes mitokondrielle dna med vores, gør det definitivt klart for os, at de tidligste moderne mennesker ikke nedstammer fra de gamle neandertalere. Mennesket dukkede op på jorden med den samme avancerede hjerne og det samme avancerede nervesystem, som vi har i dag, og med evnen til selv at regulere vitale funktioner, der allerede var udviklet, hvilket modsiger den logiske følge af evolutionsteorien, at naturen ikke “overbegaver” med sådanne egenskaber, før der er behov for dem. En voksende mængde fysiske beviser og dna-beviser tyder på, at vores art kan være dukket op for 200.000 år siden uden nogen evolutionsproces, der leder frem til dette. Anderkendte forskere fortæller os, at det er matematisk umuligt, at livets genetiske kode skulle være opstået alene gennem evolutionsprocessen.

På baggrund af den viden som forfatteren deler med os i bogen kommer vi tættere på en forklaring på, hvem vi er, samt får en dejlig påmindelse om den kendsgerning, at mennesket i virkeligheden er et enestående og fantastisk væsen med alle de forunderlige evner vi er i besiddelse af.

Vi er meget mere end vi selv er klar over og det er først nu ved at gå rigtig op for os, at en højere bevidsthed er årsagen til vores eksistens. Denne bogs bevidsthedsudvidende indhold vil med sikkerhed appellere til den nysgerrige læser, der søger svar på sin oprindelse et sted, hvor de bedste sider af videnskab og spiritualitet sammensmeltes, og dermed muliggør svar fra et meget højere perspektiv end hidtil.

God læsning og på gensyn.

Kærlig hilsner

Zophia

Follow on Bloglovin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »