OTHER THINGS

Julestemningsbilleder & fantastiske oplevelser som julegaver

På min vandring i København suger jeg dejlige indtryk til mig, der er masser af steder, hvor julestemningen får lov til at udfolde sig frit, den kan ses, duftes og høres. Den stemningsfulde julemusik møder mine ører alle vegne. Alle de kendte julesange minder mig om de forgangne Jul, tiden flyver af sted så hurtigt, kan jeg lige nå at konstatere mens jeg slentrer blandt juleboderne og i butikkerne og beundrer alt den lækkerhed de tilbyder.

 

Adventstiden er en dejlig tid, når man vel at mærke har mulighed og ikke mindst tiden til at nyde den i fulde drag, det er ventetiden på Julens komme, men også tid til fordybelse og reflektion, hvilket de fleste mennesker i virkeligheden slet ikke har tid eller overskud til på grund af travlheden.

Butikkerne er fyldte og julehandlen er i fuld gang, jagten på de perfekte gaver er skudt i gang, for mange er det en stressende periode, hvis der står mange gaver på indkøbslisten som skal findes, så alle ens kære kommer til at modtage den helt perfekte gave. Det kan tage tid at finde gaverne og det kan være en yderst udmattende affære.

For nogle mennesker er det en hård tid, for der er ofte forbundet meget høje forventninger til Julen, alt skal være så perfekt, helt gennemført og i trit med dette års trends og tendenser, så der gøres rigtig meget ud af alle mulige forberedelser, hvilket i sidste ende kan være temmelig udmattende. Men måske er det vigtigere at sænke perfektionsniveauet bare en lille smule og nyde adventstiden på en lidt mere afslappet måde, behøver alting virkelig at være så perfekt?

Lad os ikke blive drænet af juleræset og i stedet prøve at tage tingene lidt mere afslappet og måske overveje at give os selv i den forbindelse den bedste gave såsom et dejligt og afslappende spaophold, massage, ansigtsbehandling, luksusbrunch, rejse eller en lækker chokoladesmagning som en anderledes julegave.

1 REJSEROULETTEN 2 Luksusbrunch på Café Nöa’h 3 Complete Spiritual hos Complete Me 4 Spaophold på Marienlyst Strandhotel 5 Chokoladesmagning hos Peter Beier 6 Ansigtsbehandling hos Ni’mat

Dejlige afslappende oplevelser som julegaver er utroligt populære, og når de indløses er de også meget tiltrængte efter den travle juleperiode. Det bedste ved oplevelser som julegaver er, at man slipper for at løbe rundt i forskellige butikker i den mest travle periode for at købe dem, da de jo belejligt kan købes på nettet.

Jeg håber, at alle afsætter lidt tid til sig selv og til afslapning i denne periode og finder den indre stilhed og harmoni, på trods af travlheden og de mange hektiske forberedelser op til Julen.

Kærlige afslappende julehilsner

Zophia

Olivia Burton Dusty Pink dameur
Follow on Bloglovin

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »