
Godt Nytår & fantastiske vintage smykker
I det nye år ønsker jeg alle et godt helbred, lykke, succes, overflod og mange nye muligheder, der vil åbne nye døre til spændende og udviklende udfordringer, positive mennesker og alt det som er godt og glædeligt.
Når vi afslutter et gammelt år og springer ind i et nyt, gør vi det ofte ved at rydde op i alt det som trænger til det, for at gøre plads til alt det nye, der venter på at manifestere sig i vores liv. Vi håber altid på, at det nye vil erstatte noget gammelt og udtjent, noget som vi ikke mere har brug for og er vokset ud af.
Succes kræver ofte, at vi er vedholdende og bliver ved med vores gøremål, også på trods af modgang. Hårdt arbejde betaler sig i den lange ende, så vi må huske på ikke at give op undervejs, især når tingene ikke altid flyder som vi ønsker os. Det er nemlig vigtigt, at vi realiserer vores drømme, og det gør vi ved at have mål i vores liv, som vi styrer hen imod.
Overflod kan have forskellige betydninger for forskellige mennesker, men uanset, hvad vi associerer den med, er det altid dejligt at have alt det vi har brug for, for at trives og være tilfredse. Lad os derfor være åbne og modtagende over for alt den overflod, der kommer hen imod os.Lad os i det nye år åbne op for nye muligheder og byde dem velkommen, når de endelig dukker op.
Som symbol for alt den succes, overflod og nye muligheder, har jeg til denne lejlighed skabt en “smykkeudstilling”, der består af de mest bedårende vintagesmykker en kvinde kan ønske sig. De smykker som vi pynter os med afspejler vores indre skønhed og det er altid spændende at se, hvilke smykker kvinder vælger at bære. Endnu en gang et rigtig godt nytår og lad 2019 blive endnu bedre end det forrige år.
Kærlige nytårshilsner
Zophia

Du vil muligvis også synes om

Så er juni collagen landet and I love it.
7. juni 2019
Ideer bliver fanget og realiseret
14. juli 2019