Books

En lille hilsen fra læsehesten

Som barn var jeg meget ivrig efter at lære at læse hurtigst muligt og jeg lærte det allerede, da jeg gik i børnehaven. Bøgerne åbnede nye eventyrlige verdener for mig og det er blevet til en vane altid at have en stak bøger liggende ved min seng. Læsningen er en af det bedste ting jeg ved:-)

Reklamelink: “Farvel, kære sofa. En bog om at rydde op i sit liv og ændre sine kærlighedsspor” skrevet af Majbritte Ulrikkeholm

Lige nu ligger, der også en hel stak bøger som venter på at blive enten læst for første gang eller genlæst, fordi de er faldet i min smag i en sådan grad, at jeg holder af at vende tilbage til dem af og til.

På nuværende tidspunkt hygger jeg med Majbritte Ulrikkeholms seneste bog: “Farvel, kære sofa. En bog om at rydde op i sit liv og ændre sine kærlighedsspor.” Jeg stiftede bekendtskab med denne forfatters bøger første gang en del år tilbage, og da både hendes bøger og alt det andet som hun udtrykker resonerer med mig, har jeg fulgt Majbritte på de sociale medier, for hele tiden at være opdateret. Da Majbritte sidste år begyndte at fortælle om denne bog endnu før den var blevet udgivet, samt delte nogle uddrag fra den, vidste jeg, at den også skulle læses.


Som menneske forekommer Majbritte at være utrolig livsklog, meget hjertelig og ikke mindst usædvanlig kreativ, da hun både skriver, synger, spiller musik og hjælper andre med at åbne op for deres kreativitet. Som forfatter rummer hun en enorm stor og rig indre verden, som hun netop deler ud af via sit forfatterskab.

Med Majbrittes bøger har jeg tendens til at “spare” på dem mens jeg læser dem dvs. sørge for at jeg ikke læser for hurtigt, for at læsehyggen skal vare lidt længere, hvilket kan være en udfordring for mig, da jeg nemmest sluger bøgerne i et munddrag. Jeg kan anbefale denne bog ligesom andre af Majbrittes bøger og håber, at du godt vil kunne lide den.

Vis dette opslag på Instagram

Godt brølt #TAO ❤️?

Et opslag delt af Majbritte Ulrikkeholm (@majbritteulrikkeholm) den

Fra bogens omslag: “Farvel, kære sofa er to års optegnelser, fortælleren har gjort under et omfattende livsoprydningsforløb. Det er en fortælling om at rydde op og rive ned for at give plads til det nye og om at give sig selv det, man et helt liv har ventet på, skulle komme fra en anden. Det er en fortælling om at tage ansvar for det, der er forfaldet i det ydre såvel som i det indre.Der er glimt af sorg og glimt af glæde. Der er mørke strejf af fortid og lysglimt af stille lykke, da fortælleren langsomt og målrettet arbejder sig ud af følelsesmæssig afhængighed. Vi følger fortælleren, mens hun sætter sit hus i stand, og der kunne i lige så høj grad være tale om et hus i det indre, da hun river gamle skabe ned for at bygge en solkrog, og da hun tapetserer et værelse med næsten forsvundne roser for at minde sig selv om det, der bliver tilbage, når alt andet forsvinder. Farvel, kære sofa er en samling af refleksioner, digte og fortællinger, der tilsammen giver et vigtigt indblik i en hemmelig livskamp, som finder sted i et menneskes liv, der ikke fik kærligheden i vuggegave. Det er en beretning, der kan bringe håb om, at uanset hvad vi har oplevet i livet, så kan vi ændre vores kærlighedsspor og tillade os selv at elske og blive elsket.”

Er du på udkig efter flere spændende bøger, kan jeg også nævne følgende bøger af samme forfatter:

Reklamelinks: “Rejsen til kærlighed. Sammen, hver for sig og alene”“Marias mirakel”“Tilbage til jorden” og “Ind i min himmel”.

God læselyst og masser af hygge i den mørke og kolde januar.

Kærlige hilsner

Zophia

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »