
Living Coral som årets farve 2019
Hvert år udnævner Pantone en årets farve og dette år er det blevet til den smukke og ultra feminine koralfarve. Lige så snart jeg fandt ud af, at denne vidunderlige farve er blevet udnævnt til årets farve er jeg mildt sagt blevet vildt begejstret, da jeg længe har ment, at vi som kvinder har godt af at omgive os med smukke og vitaliserende farver som f.eks netop koral, og i det hele taget alle nuancer af rød, herunder også lyserød.

Koralfarven bringer med sig masser af glæde, optimisme og de mest feminine vibes. Det er en farve som kan opmuntre os øjeblikkeligt, den kan løfte, give næring og et stort tilskud energi, når vi har brug for det. Koralrøde læber eller negle er vidunderlige at kikke på og den kvinde som bærer dem er ikke bange for at vise sin kvindelighed.
Det er en farve som forbindes med koralrevet og det pulserende liv med masser af smukke og kulørte fisk. Når vi har denne farve i vores omgivelser føler vi os legende og kreative, livslysten bobler i os som champagnebobler, vi føler os levende, håbefulde og optimistiske.

Koralrød er værd at give lidt opmærksomhed i år og prøve at inkludere i sit liv på en eller anden måde. Selv i små doser kan den virke temmelig vitaliserende og pifte det mest nedtonede outfit op. Den vil helt sikkert appellere til den sensuelle kvinde, der ikke er bange for at skille sig lidt ud fra mængden ved hjælp af outfits i feminine farver.

Personligt er jeg helt vild med den, fordi jeg generelt elsker farver og har fra barnsben været meget glad for netop rød, lyserød, orange og gul dvs. de varme og glade farver.
I forhold til outfits, kan koralrød med fordel kombineres med f.eks. mørkeblå og khaki. Jeg håber at se flere kvinder gå med denne skønne farve, den fortjener virkelig at blive taget godt imod, da den er usædvanlig smuk.
Mange koralfarvede hilsner
Zophia

Nyeste trends & årets farve

Find magien i dit liv
Du vil muligvis også synes om

Hvorfor er det en dårlig idé at bruge makeup-testere i butikkerne
30. januar 2019
Skandinavisk tøjstil behøver hverken at være monokrom eller androgyn
15. august 2018