Spirituality

Et par ord om den kvindelige essens

Forleden talte jeg med en kær ven om kvindelighed, som er både et spændende og relevant emne for enhver kvinde. Alle kvinder kan som udgangspunkt være kvindelige, når det vel at mærke kultiverer deres dybe og indre feminine essens, men det er ikke alle kvinder som gør det, måske fordi de ikke har lært det eller ligefrem foretrækker at kultivere modsatte træk af kvindelighed. Men, hvordan kan kvindelighed beskrives, hvornår opfattes en kvinde egentlig som kvindelig?

Photo by Anita Austvika on Unsplash.

De fleste af os er på sociale medier, hvor vi har mulighed for at se tusindvis af fotografier af kvinder fra sådan set hele verden. Vi har sikkert bemærket, at nogle af dem gør virkelig meget ud af deres udseende for at virke attraktive og tiltrække sig mest mulig opmærksomhed.

Kvinder får sprøjtet botoks i deres ansigter for at få det helt glatte og rynkefrie udseende eller forstørrer forskellige kropsdele for at få fyldigere former. Der er også mange, der bruger kunstige negle og vipper, men alt dette skaber blot en kvinde som i min og andres optik i bedste fald ser kunstig ud og i nogle tilfælde endda grotesk, når hun overdriver med alle disse “forskønnende” tiltag.

Her i Danmark foretrækker de fleste kvinder det naturlige og afdæmpede look, de kunstige falder ikke i vores smag.

Kvindelighed har sådan set heller ikke noget med udseendet at gøre, den er i sin essens udtryk for den indre feminine blidhed og sensualitet. Derfor kan vi have kvinder som udseendemæssigt ikke kan beskrives som særligt kvindelige, men alligevel opfattes som yderst kvindelige.

BLOSSOM FORGYLDTE SØLV ØREHÆNGERE MED ROSAKVARTS

De kvindelige kvinders adfærd er iøjenfaldende blid over for dem selv og andre, de hviler i dem selv og holder af dem selv uanset hvad. Den ægte kvindelige kvinde behøver sådan set hverken at bruge makeup, klæde sig i trendy tøj eller pynte sig med kunstige negle eller vipper, fordi hun har en god kontakt til sin indre sensuelle essens og hun udstråler den helt naturligt.

De ægte kvindelige kvinder er temmelig eftertragtede hos det modsatte køn, deres blide facon fungerer ligefrem som et trækplaster på mændende, der savner at være i selskab med sådan en kvinde. Mænd afskyr i virkeligheden dominerende, skrappe og højlydte kvinder, der har en dårlig forbindelse til deres indre essens og længes efter de blide og harmoniske kvinder.

Idet kvinden har god kontakt til sin indre essens, formidler hun automatisk den healende energi til sine omgivelser og er i stand til at skabe en yderst omsorgsgivende og positiv atmosfære i sin umiddelbare nærhed.

LIFE MINI HOOPS FORGYLDT SØLV ØRERINGE FRA JULIE SANDLAU

Den ægte kvindelige kvinde fungerer kort sagt som healende balsam for sine omgivelser, hun er som en smuk blomst, som udsender den skønneste duft, verden bliver bedre og smukke på grund af hende.

For mange kvinder som har afbrudt forbindelsen til deres indre natur, kan det være angstprovokerende, når de begynder at åbne op for den, nogle er bange for at blive svagere i denne forbindelse. Men den kvindelige kvinde er aldrig svag, tværtimod, hun er meget stærk, da kvindelighed i sig selv rummer en stor styrke og den må vi som kvinder ikke være bange for.

Jeg vil sige, at det vil være til den største gavn, at flere kvinder giver dem selv lov til at forbinde sig med deres indre essens og bliver mere kvindelige, der er behov for mere af den blide og sensuelle energi i vores verden.

Det var så et par ord om at være en kvindelig kvinde, jeg håber, at det er et emne som flere kvinder vil bruge lidt tid til at fundere over og forhåbentlig gå mere på opdagelse i deres indre kvindelige essens.

Kærlige hilsner
Zophia

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »