Motivation

Kan en lille pige redde verden med sine taler og superpowers?

How dare you!, siger næsten råbende den følelseladede klimaaktivist Greta Thunberg til verdenslederne under en af sine taler. Hun er teenager, kun 17 år gammel, lille og spinkel af bygning, men hendes taler bliver hørt af mange millioner af mennesker verden rundt. Greta har nemlig en klar agenda, hun ønsker handling og ikke mere snak, der skal ske noget hurtigst muligt, for klimaspørgsmålet kan ikke ignoreres længere.

Alle har da efterhånden hørt om den svenske teenager og klimaaktivist Greta Thunberg og om hendes kritiske tale i forbindelse med f.eks. FN’s klimatopmøde i New York sidste år, hvor hun kritiserer verdenslederne for deres tomme ord og svigt i forhold til bekæmpelsen af den globale opvarmning. 

Greta er elsket af mange og nogle deltager i klimademonstrationer, der er inspireret af hende og kalder hende for den nye Jeanne d’Arc. Hun har også modtaget Amnesty Internationals menneskerettighedspris og har endda været nomineret til Nobels fredspris. 

Mens andre hader hende og opfatter hende som værende en dommedagsprofet og en hysterisk marionet.

Hun møder således både stor opbakning for sin indsats for klimaet, men også kritik for at være barnlig, hysterisk og ganske enkelt for meget.

Men hvem er denne teenager, spørger vi, siden hun har fået så meget opmærksomhed og omtale de seneste år og er blevet kendt i verden som klimaaktivist? Hvem er det som tillader sig gentagne gange og næsten råbende at sige til verdenslederne: “How dare you!” Hvem er Greta og hvad driver hende?

 


Vi ser en pige, som siger til verdenslederne, at de har stjålet hendes drømme og barndom og, at hun burde være i skole i stedet for at holde en åbningstale til klimatopmødet i New York eller andre steder, hvor hun holder sine taler.

De fleste af os er enig med hende i, at klimaet burde have stor prioritet i vore dage, og at børnenes plads er i skolen. Børn og unger som Greta burde ikke have bekymringer vedrørende den globale opvarmning og klimaforandringerne og i stedet nyde deres barndom og ungdom i ubekymrethed.

Når vi gransker informationerne om Greta finder vi ud af, at vi har at gøre med en pige som er anderledes. En pige som er blevet drillet og mobbet i skolen for ikke være som de andre. Greta er nemlig blevet diagnosticeret med Aspergers syndrom, OCD og selektiv mutisme, hvilket er årsagen til hendes anderledeshed. Men hun er rigtig sej, for hun opfatter sine diagnoser som superpowers, der netop hjælper hende i hendes klimaaktivisme.

Greta har haft depression som barn, får angstanfald og har også kæmpet med en spise forstyrrelse det meste af sin barndom. Ifølge hendes egne udsagn, taler hun kun, når hun virkelig mener, at det er nødvendigt at ytre sig. Hun ser verden som sort og hvid. Og netop måden hun anskuer verden på, er årsagen til, at hun ikke evner ligesom andre at se mange nuancer i hvilken som helst sag, og når hun fokuserer på en sag, gør hun det derfor hundrede procent. 


Gretas særprægede måde at anskue verden på, gør nok, at hun netop fokuserer ekstraordinært skarpt på et bestemt område, som andre overser. Det er ligesom i eventyret om “Kejserens nye klæder”, hvor et lille barn dvs. en uskyldig røst siger det, som ingen andre tør sige. Man plejer også at sige, at sandheden skal høres af børn og fulde folk og i Gretas tilfælde, er det af et barn med flere diagnoser. Det er tydeligt for enhver, at Greta på trods af sin unge alder og spinkle krop, har en stor og tydelig røst, der bliver hørt af mange. 

Greta har både fået overtalt sine forældre til at støtte hende i hendes klimaaktivisme og vælge veganisme som en livsstil. Gretas far har dog udtalt i forbindelse med et interview, at han og Gretas mor er blevet veganere, ikke fordi de ønsker at redde verden, men for at redde deres datter. Så her har vi et paradoks, for mens Greta har sat sig for at ændre og redde verden, trænger hun eftersigende på grund af sine mange personlige udfordringer til selv at blive reddet, ifølge hendes fars udsagn.  

Greta har eftersigende på et tidspunkt i sit liv set en dokumentarfilm i skolen om forureningen i verdenshavene, som har efterladt et så stærkt indtryk hos hende, at hun siden da, har først overtalt sine forældre til at ændre deres livsstil, for dernæst at gå ind i klimakampen og støtte hende i hendes klimaaktivisme.

Reklamelinks. Vi satser på økologiske og bæredygtige produkter, fordi det er vores valg: *økologiske vaskenødder – sæbebær, *økologisk læbestift, *drikkedunk i rustfrit stål, *økologisk Bees Wrap, *lermaske, *Matcha te, *ØJENCREME, *24 HOUR CREAM (ANTI-AGEING)

Man kan sige, at Greta besluttede sig for at skabe forandring i stedet for passivt at se til og på grund af hendes anderledeshed, gøre det på egen hånd, hvilket vil sige uden om etablerede organisationer.

Via sine handlinger har Greta vist andre unge, at hverken ens unge alder, spinkle krop eller diverse diagnoser behøver at være ensbetydende med, at man er styrkeforladt, for den virkelige styrke får man fra sit eget fokuseret engagement i den sag, som man virkelig brænder for. Grata er for mange unge blevet til et forbillede, hendes modige adfærd inspirerer dem til at gøre noget for at iværksætte ændringer i både deres eget liv, men også for klimaet og miljøet.

For os alle kan Greta være den gnist, som kan antænde vores indre lys, for hvis hun kan, så kan vi også. Det er selvfølgelig ikke nødvendigt, at vi alle begynder at deltage i forskellige klimademonstrationer og holder taler i FN, men til gengæld fokusere mere på hverdagsaktivisme i vores daglige liv. Vores valg i forhold til, hvad vi f.eks. køber, har stor betydning, for hvis vi alle begynder at købe økologisk og mere bæredygtigt, vil det i sidste ende få en stor betydning for vores miljø og klima. 

Det er selvfølgelig positivt, at nogen tør råbe op og ruske i verdenslederne. Det er også på tide, at de vågner op og nogle gange skal det åbenbart være en teenager som Greta, der har mod til at gøre det. Lad os derfor støtte Gretas indsats ved i vores dagligdag at gøre alt det, som vi kan, for at hjælpe vores klima og miljø. Lad os fokusere mere på hverdagsaktivisme, genbrug, begrænsning af spild af mad og andre produkter, som ofte omtales som zero waste, samt tænke i de baner, som hører under den såkaldte cirkulær økonomi. Vi har alle ansvar for det, der sker på denne planet, for den er jo vores hjem og vi behøver derfor ikke at venter på, at verdenslederne skal begynde at træde i karakter og gøre noget for klimaet og miljøet. 

Greta Thunberg har allerede udrettet meget på trods af sin unge alder, mange personlige udfordringer i livet og anderledeshed, og jeg ønsker hende af hele mit hjerte masser af medvind i livet og alt det bedste fremover. 

Til sidst kan jeg sige, at en lille pige næppe kan redde verdenen alene kun med sine taler og superpowers, men hun kan råbe højt nok til at vække andre mennesker til handling. Hvad der kommer til at ske i fremtiden med klimaet og miljøet behøver vi ikke at lave profetier om, for det hele afhænger jo som altid i høj grad af os og vores daglige valg.

Kærlige hilsner

Zophia

PS

Er du interesseret i emnet og ønsker mere inspiration kan du også læse mine indlæg om:

“Bæredygtighed i hverdagen – inspiration til en bevidst livsstil.”

“Zero waste – en bæredygtig livsstil eller blot en flygtig modedille?

“Veganisme som vejen til mere harmoni og balance i verden.”

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »