HEALING,  Motivation

Du kan også lære at surfe i det emotionelle hav og hjælpe dig selv

Vi er landet på planeten Jorden og her er vores hjem. Som mennesker på denne planet erfarer vi forskellige ting og sager og blandt dem diverse emotioner og det er en del af vores oplevelse her. Emotioner som frygt, vrede eller sorg ønsker vi som udgangspunkt at være foruden, men på Jorden er det umuligt, da vi alle oplever dem på et eller andet tidspunkt og i højere eller mindre grad.

Emotioner kan ganske rigtigt være temmelig overvældende, og når de “skyller” igennem os er det heller ikke meningen, at de skal blive hængende i os i længere tid, men derimod blot skal passere. De kommer til os med vigtige informationer som vi skal forholde os til og når vi er bevidste om det, har vi god mulighed for at lære at arbejde konstruktivt med dem.

Ofte hører jeg mennesker sige, at de ikke ønsker at være på Jorden, fordi det enten føles ensomt, livet er for hårdt eller, at netop emotionerne er for overvældende og de skræmmer dem fra vid og sans. Nogle siger også, at det er meningsløst at være her, fordi det er ikke ens rigtige hjem og de savner deres hjem, som befinder sig et eller andet ubestemt sted ude i Universet. Især de spirituelle mennesker kan på grund af en ikke særlig god jordforbindelse, have svært ved at forholde sig til livets hårde sider og ønsker at flygte i stedet for at forholde sig til den jordiske virkelighed.

Mit perspektiv på det punkt er, at vi ikke behøver at flygte nogle steder, da vi i vores kerne er en sjæl, der er på en evig rejse, så hvorfor skulle man flygte fra sin rejse? På vores rejse iklæder vi os af og til en fysisk krop, der muliggør at erfare lige den inkarnation, vi er landet i. Vores rejse er evig, og derfor er det en god idé at opfatte det sted, hvor vi på nuværende tidspunkt er landet som vores hjem. Vores hjem er simpelthen lige der, hvor vi er, det er meget enkelt.  

I mit nuværende liv og inkarnation har jeg ligesom andre haft et barndomshjem, men på trods af, at stedet stadigvæk eksisterer, bor der nu fremmede mennesker, og jeg kan derfor ikke vende tilbage til mit udspring. Mine fysiske forældre er i himlen og barndommen findes kun som et minde. Det gør sådan set heller ikke noget, fordi jeg er voksen og har mit eget hjem og er i stand til at være min egen forælder, når der er behov for det. Det giver for mig heller ingen mening at ønske mig tilbage til et sted som jeg har forladt for flere årtier siden.

Ved at acceptere situationen og ikke ønske sig tilbage til sit fysiske eller åndelige udspring, bliver livet lidt lettere – har jeg erfaret. Min tilgang til livet som opdagelsesrejsende, der indhøster forskellige erfaringer, gør livet også mere spændende, og der er meget at erfare og iagttage på Jorden. Jeg mener også, at alle de forhindringer og udfordringer, som vi møder, er mulige at overvinde, hvis vi vel at mærke indstiller os på det.

Engang talte jeg med en kvinde og hun sagde til mig, at det eneste som hun ønskede var at være glad. Hun var kun interesseret i glæden og jeg tænkte, at de fleste mennesker nok har det på samme måde, men på denne planet er det ikke muligt kun at opleve glæden, for her har vi mange emotioner og følelser og ingen oplever udelukkende kun én af dem. Det ville også være temmelig trivielt i længden, at kun opleve glæden, for vi ville hurtigt blive trætte af det. Det er måske også én ud af mange årsager til, hvorfor vi inkarnerer på en planet som Jorden. Vi ønsker simpelthen at opleve hele viften af alle de emotioner og følelser som kan opleves her – også de mest ubekvemme af dem.

Det siges, at gamle sjæle ofte vælger at inkarnere i dysfunktionelle familier. I den type familier er det højst usandsynligt, at der opleves meget glæde i familien. I den slags familier er det, som man højst sandsynligt kan komme til at opleve tristhed, kaos, sorg, manglende omsorg og utryghed. Det kan derfor være temmelig hårdt at have den slags start på livet. At vokse op i en familie, hvor tingene ikke fungerer som de skal, og hvor man fra barnsben oplever fysisk eller psykisk vold, fører ofte til traumer og mange undertrykte emotioner som en slags overlevelses mekanisme. Disse emotioner forsvinder dog ikke, når man er blevet voksen, de sidder under overfladen og gør ravage af og til i form af f.eks. vredesudbrud, angst, depression eller sorg.

Inden for psykologien tales der også om det indre barn i forbindelse med mennesker, som netop har mange undertrykte emotioner og ikke ved, hvordan de skal håndtere dem hensigtsmæssigt. Man siger, at det netop er det indre barn (i symbolsk betydning), som skaber sig ved f.eks. vredesudbrud, fordi det ikke er blevet taget hensyn til og er blevet svigtet af omsorgsgiverne. Som voksen kan man have sådant et indre barn, der af og til skriger på opmærksomhed i form af overvældende emotioner.

Det er yderst hensigtsmæssigt, at man som voksen lærer at fungere optimalt og lærer at arbejde med emotionerne, samt tyde de informationer, som de kommer med. For selv, hvis man er vokset op i en dysfunktionel familie, er det muligt at lære at arbejde med emotionerne via f.eks. arbejdet med det indre barn, som én ud af mange mulige metoder.

Vi kan sagtens lære at tackle emotionerne. Emotioner er energi i bevægelse og kan komme lige pludseligt som en stor bølge, når vi ofte trigges af nogen eller noget, der minder os om nogen eller noget fra barndommen, hvor visse ubehagelige episoder i vores liv havde fundet sted. Det kan selvfølgelig også være begivenheder fra ungdommen eller for den sags skyld voksenlivet. Når ubehagelige emotioner dukker op, skal vi vide, hvordan vi skal reagere mest hensigtsmæssigt, når den emotionelle bølge rammer os.

Alle oplever emotioner. Nogle spirituelle mennesker kan dog have en tendens til at tro, at fordi de nu opfatter dem selv som værende spirituelle, så burde de være fritaget for stærke emotioner, men sådan er det slet ikke. Det er helt normalt at opleve stærke emotioner og selveste Jesus kunne som bekendt også blive vred og vi ser ham jo som en stor åndelig lærer. 

Det vigtigste er dog, at ikke blive siddende fast i emotionerne og lade sig styre af dem, men blot lade dem passere. Når vi på et tidspunkt er blevet bedre til at mestre at tackle vores emotioner, kan vi blive som dygtige surfere, som har det ganske fint med store bølger. Surferen flygter nemlig aldrig fra bølgerne, for det behøver han ikke, da han ved, hvordan han skal opføre sig, når de kommer, og derfor bliver han hverken skræmt eller overvældet af dem. 

Indtil vi lærer at blive ligesom surfere, der ridder på store bølger, må vi standse op og kikke lidt nærmere på emotionerne, for de kommer til os som sagt med vigtige informationer om, hvad der foregår inde i os. Oftest vil man dog have tendens til at flygte fra emotionerne ud i noget som hurtigst muligt kan dulme og overdøve den pågældende emotion, når den dukker op, især når den føles smertefuld eller ubehagelig. Lad os derfor bruge billedet af det indre barn, som symboliserer en given emotion og forestille os, at vi flygter fra det, hvad sker der så? 

I vore tider er det blevet tydeligt, at rigtig mange mennesker ikke kan finde ud at tackle emotioner på anden måde end at dulme dem med enten mad, især usund mad eller tobak, alkohol, shopping, arbejde og alt muligt andet. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan finde på at dulme sig med i flugten fra sig selv og emotionerne (sit indre barn). Det indre barn ønsker blot at blive hørt, anerkendt, taget i mod og trøstet, det er blevet svigtet nok og nu må vi tage os af det meget kærligt i stedet for at flygte fra det ud i alt muligt. Det er ukærligt at flygte fra sit indre barn, når det nu har brug for vores kærlige opmærksomhed.

Det er heller ikke ualmindeligt blandt spirituelle mennesker at havne ud i et eller andet misbrug eller afhængighed pga. flugten fra diverse ubehagelige emotioner. Ligesom alle andre flygter spirituelle mennesker ud i forskellige ting, som i længden kan føre til deciderede misbrug. Men temmelig ofte også ud i noget, som har med selve spiritualiteten at gøre og det kan eksempelvis være i spirituel litteratur, foredrag, kurser, workshops, visualiseringer, meditationer osv. Der er selvfølgelig ikke noget galt i at dyrke det spirituelle, men for en del mennesker bliver det også til en stærk afhængighed og i virkeligheden flugten fra sig selv.

Hvad man flygter ud i er sådan set ret individuelt, men det løser ingenting, fordi man i virkeligheden ikke kan flygte fra sig selv og de undertrykte emotioner. Undertrykte emotioner vil blive ved med at komme op til overfladen og i sidste ende indhente én i form af enten fysiske sygdomme, psykiske ubalancer eller endda ulykker, hvis der ikke blive taget hånd om dem. De kommer nemlig af en grund og jo hurtigere vi tager os af dem, jo bedre.

Flugten er derfor en blind vej, men hvorfor vælges den af de fleste? Svaret er, at ingen lærer os at arbejde med emotioner, da hverken vores forældre eller andre omsorgsgivere heller aldrig har lært det, og derfor ikke kan lære fra sig. De fleste af os er i bund og grund sprunget ud af reden uden kundskaber om, hvordan man arbejder med emotioner. Man kan sige, at vi alle sammen kommer ud i livet uden at have lært noget så grundlæggende og vigtigt, og derfor har vi i dag et samfund, hvor mange kæmper med diverse afhængigheder og misbrug, fordi de i bund og grund blot forsøger at dulme ubehagelige emotioner. Trist men sandt.

Indtil vi lærer at arbejde med emotioner, må vi først og fremmest finde ud af at bruge et “redningshjul”, for netop ikke at drukne i dem, når de emotionelle bølger skyller igennem os. Den mest voldsomme emotionelle bølge kan nemlig forårsage ubehagelig adfærd såsom; aggression eller vredesudbrud og mennesker, som oplever disse ofte har ingen kontrol over dem, og opfører sig derfor irrationelt. 

På et tidspunkt overværede jeg en ung fyr på gaden, som tydeligvis var i emotionernes vold, da han udstrålede en enorm vrede. Han gik nemlig og sparkede og skubbede til tingene som han mødte på sin vej som om han var en vild orkan. Han kom endda op at slås med en anden ung fyr som forsøgte at berolige ham. Det lod til, at han slet ikke havde styr på det voldsomme vredesudbrud – emotionerne styrede ham helt og holdent. Jeg tænkte, at han nok havde et indre barn, som havde det meget skidt, og derfor virkede han så vred og udadreagerende i sin adfærd – hans indre barn skreg på opmærksomhed, kan man sige.

Mennesker med så voldsomme og voldelige vredesudbrud, som den unge fyr, har virkelig brug for professionel hjælp, da de kan være til skade for dem selv og andre, når de slet ikke har kontrol over emotionerne og næsten drukner i dem. En god terapi kan være deres redningshjul, for at de ikke længere skal fortsætte med at reagere med vold. Det var måske et eksempel på netop en person som var vokset op i en dyb dysfunktionel familie og har erfaret ubehagelige situationer og i forbindelse med dem undertrykt sine stærke emotioner indtil de begyndte at eksplodere og styre ham ud i en voldelig adfærd.

Det kan også være tilfældet, at emotioner, der er blevet undertrykt længe viser sig på en lidt mindre voldsom måde som f.eks. i form af et tilbagevendende angstanfald, depressive tilstande, frustration eller nervøsitet, der ligesom sidder inde i én og dukker op af og til og ofte på de mindst belejelige tidspunkter. Eller man kan have tendens til at være kort for hovedet og skælde ud på andre, når man føler sig stresset, men dog uden at bruge fysisk vold. Så her er emotionerne mindre dynamiske end i eksemplet med den unge fyr, men også her kan det være nødvendigt med en eller anden form for terapi som redningshjul.

Hos nogle lader det dog til at alt på overfladen er den rene idyl, det ser ud til at der er fred og ro, men under overfladen gemmer der sig en slags uro og tomhed og den mærkes, især når man er alene. Måske et det en indre tristhed, som man oplever, men på trods af det, smiler man udadtil, således, at ingen aner, at noget er galt. Denne ubehagelig følelse kan forårsage flugten ud i diverse afhængigheder i forsøget på at ikke fokusere på den ubehagelige følelse. 

Når vi arbejder med vores emotioner, må vi finde ud af, hvor vi er henne dvs. er der er tale om voldsomme emotionelle udbrud? Mindre udbrud? Eller noget som ikke rigtig kommer op til overfladen? Afhængigt af den emotionelle tilstand på det pågældende tidspunkt, må vi tilpasse hjælpen eller redningshjulet.

De mest invaderende emotioner kræver et redningshjul her og nu og mange har gode erfaringer med at trække vejret dybt eller berøre sin krop, hvilket hjælper med at falde til ro og få en bedre jordforbindelse. 

Der er en metode som hedder EFT (Emotional Freedom Techniques – også kaldet tapping) og den fungerer som et godt redskab mod angst og stress, hvor man netop tapper eller småbanker sig på bestemte steder i ansigtet og på hænderne og det svarer lidt til akupunktur, men uden nåle. EFT metoden er værd at sætte sig ind i og prøve, da mange får gode resultater med det i forhold til angst, stress osv. Vejrtrækning og EFT kan således bruges som førstehjælpsmetoder eller redningshjul.

Så når en emotion pludselig dukker op og vi standser og bruger disse to førstehjælpsmetoder eller redningshjul, kan vi svække og berolige den pågældende emotion, således, at den ikke får lov til at komme ud af kontrol og begynde at styre vores handlinger. Men derudover kan en terapi hos en psykolog være en rigtig god idé til at bearbejde sine traumer og lære at arbejde med emotionerne.

Igennem vores arbejde med os selv og vores emotioner forankrer vi os nemlig bedre i livet, og dermed lærer os selv og det vi rummer, bedre at kende. Sagen er, at vi må finde ud af, hvad det er i os, som gør ondt, for når vi ved det, kan vi også gøre noget ved det. For alle som har været igennem traumatiske eller ubehagelige oplevelser i barndommen, ungdommen eller på et senere tidspunkt i livet, gælder det, at der vil være nogle emotionelle udfordringer, som skal konfronteres, bearbejdes og heales. Der er således et stykke arbejde som skal gøres og det er vores ansvar, at arbejdet bliver gjort.

Se min film “Let’s Go Surfing”

Den dygtige surfer har brugt masser af tid på at lære at surfe på de store bølger og hvis han kan, kan vi også lære at surfe i vores emotionelle hav. Vi må altid huske, at vi ikke er alene med vores udfordringer, mange andre mennesker har dem også og vi befinder os på en planet, hvor det er normen at have den slags udfordringer. At ønske sig at være et andet og bedre sted, er ikke løsningen på noget som helst, så længe man har masser af arbejde, som ligger og venter på at blive gjort. Det er vores opgave at lære at arbejde med vores emotioner og på trods af, at dette arbejde ikke er let, kan det godt betale sig at komme i gang, da vores relation til både os selv og vores omverden vil blive sundere, mere harmonisk og gladere som resultat af vores indsats.

Kærlige hilsner

Zophia

PS

Er du interesseret i emnet kan du også læse mit indlæg om; 

“SÅDAN HEALER DU DET INDRE SÅREDE BARN”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »