OTHER THINGS

Maritimt inspireration

Inden jeg tager hjemmefra ved jeg ikke, at dagens tema bliver maritimt. Først skal jeg have styr på mit lange havfruehår, da jeg kan se på træet udenfor vinduet, at det blæser en del i dag. Det er meget varmt igen, så jeg ifører mig min luftige stropløse boho kjole, den har jeg haft i flere år og er meget glad for den. Så bevæger jeg mig mod Nyhavn, hvor nye eventyr venter.

På vejen skal jeg lige tjekke den hyggelige Thorupstrandkutter ved Inderhavnsbroen, hvor der serveres friske fiskeretter, deres menu ser lokkende ud, jeg kender stedet og har spist der før, deres mad er udmærket.

De kulørte huse i Nyhavn kalder dog på mig, jeg tager nogle billeder af dem, et af dem udvælger jeg til min blog, de gamle huse er så smukke, især i sommersolen.

Jeg slentrer forbi mange turister, der er altid mange mennesker i Nyhavn, jeg beundrer nogle af de smukke sejlbåde, de vækker en længsel hos de fleste mennesker mod at komme ud at sejle og opleve nye eventyr.

På Strøget ved Storkespringvandet ser jeg en gruppe turister fra Kina, de er allesammen meget velklædte og har en skøn glad energi. Først lægger jeg mærke til kvinden i maxi kjolen med den hvide paraply, hun ser bedårende ud. De andre kvinder har solhatte på, hele gruppen hygger sig gevaldigt.

Sommerhilsen

Zophia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »