OTHER THINGS

Spændende efterårets modetrends, der er værd at hæfte sig ved

Sommerferien er afsluttet for de flestes vedkommende, dagligdagen har meldt sin ankomst og i forretningerne ser vi nu efterårets spændende tøjkollektioner. Inspireret af de nyeste trends, har jeg valgt nogle forslag til smarte outfits, som er hotte nu og som jeg synes er værd at overveje, når vi er på udkig efter nyt efterårstøj.

Det første som jeg har observeret i modebilledet nu, er karrygul. Den glade farve fortsætter, hvilket er dejligt, da den fint matcher efterårets vibes, så et stort strejf af karrygul er jeg en varm fortaler for. Jeg forbinder denne brændte farve helt klart med Indien, den er spicy, lækker og kan fint kombineres med f.eks. mørkeblå nuancer.

1 HER 2 HER 3 HER 4 HER 5 HER 6 HER 7 HER

Vi ser bluser og bukser med store print på den karrygule baggrund, de er meget flotte. Til den karrygule bluse med de store blomsterprint, har jeg valgt en A-formet petroleumsblå fløjlsnederdel – fløjl er tilbage i modebilledet efter mange års fravær, det er dejligt at se den igen.

Og til de karrygule bukser med et smukt mangefarvet blomsterprint har jeg valgt en mørkeblå t-shirt med blondekanter og lange ærmer og en karrygul cardigan, som selvfølgelig også kan matches sammen med nederdelen. Ud af disse fem tøjdele får vi fem smarte outfits, der kan bruges til alle lejligheder.

Derudover vil en lækker mørkeblå taske passe meget godt sammen med alle disse outfits. Som prikken over i’et kan vi style de tre toppe med den smukke halskæde med et japansk kirsebærtræ i en cirkel.

Den andet store trend er tern i alle farver og afskygninger. Ternede bukser, nederdele, jakker og blazere hitter også nu, vi ser dem alle vegne.

8 HER 9 HER 10 HER 11 HER 12 HER 13 HER 14 HER 15 HER 

Til den korte nederdel med de sort/hvide tern, læg og påsatte lommer på front, har jeg valgt en fin hvid bluse med høj hals og blonde bånd foran og en rød cardigan med rund hals og dekorative knapper. Begge dele ser meget chick ud sammen med den, og de kan selvfølgelig også bruges med de ternede bukser.

Den ternede blazer og korte jakke sætter jeg sammen med en hvid t-shirt med den store sorte tekst. T-shirts med store tekster er blevet meget trendy igen og kan snildt sættes sammen med ternede blazere og jakker. Til disse outfits vil et par sorte ruskinds ankelstøvler med nittedetaljer være et rigtig godt match.

Det var det for denne gang, jeg vil smutte nu for at hygge med den nyeste udgave af “Elle” og en dejlig kop te. Du må hygge og på snarlig gensyn.

Kærlige septemberhilsner

Zophia

Follow on Bloglovin

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »