OTHER THINGS

Sådan styles vide bukser med to forskellige bluser

Denne weekend står på vide paperbag-bukser i en smuk kakigrøn farve, som selvfølgelig også kan bruges til hverdag, det vil jeg i hvert fald gøre.

Den skønne og praktiske kakigrønne farve giver mange stylingsmuligheder, da den går super godt i spænd med f.eks. en smuk mørkekgul jacquardvævet bluse med de skønneste ballonærmer og en fin flæsekrave. Blusens dejlige varme farve matcher perfekt buksernes, hele sættet fremstår på samme tid elegant og romantisk. Skal man på date med sin bedre halvdel eller på café med sin bedste veninde, er dette skønne sæt lige sagen.

Lige så snart vi sætter de smarte bukser med en ribstrikket brun top med den sødeste krave og de fine flæser, får vi et helt andet udtryk. Denne top får mig til at tænke på en pæn og artig ung dame fra en gammel fransk film, da er nemlig noget vintage og nostalgisk over den i min optik. De hvide knapper, søde flæser og den nuttede krave gør den på samme tid meget artig, nobel og cute. Den matcher også bukserne perfekt, så er man til “artige” bluser, er den et sødt og flot valg.
De vide bukser giver i virkeligheden mange stylingsmuligheder, de kan styles med bluser og toppe i mange andre farver, så det er bare med at prøve sig lidt frem. Vide bukser er blevet in igen, så vi kommer til at se en del til dem fremover, hvilket er super dejligt.

Superdejlig weekend til alle tøjglade kvinder.

Varme modehilsner

Zophia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »