På en kedelig novemberdag er der ikke noget bedre end en masse smukke og glade farver at kikke på – det løfter ens humør med det samme. Derfor har jeg til denne collage valgt mange skønne kulørte ting og sager til at sprede gode vibes og gøre vores hverdag lidt mere hyggelig og dejlig.
Denne gang er det blevet til en herlig blanding af tøj, sko, legetøj, ting til hjemmet, samt en enkelt duft. Den kulørte collage giver mig følelsen af at komme tilbage til barndommen med alle de opløftende farver og minder fra barndomsværelset, der gør en glad indeni, det er bare så skønt.