Books,  OTHER THINGS

Find magien i dit liv

For nogle år siden holdt jeg meget af at skrive fortællinger, hvor der foregik magiske ting. En af disse fortællinger har jeg gravet frem igen og vil meget gerne dele et uddrag af den på bloggen her. Hovedpersonen i fortællingen er en ung kvinde ved navn Maggie, som møder den mystiske Zophia, der bor bag en dør med et lyserødt hjerte på. For at besøge Zophia i hendes bolig bag denne magiske dør, er det nødvendigt først at visualisere den. I uddraget neden for møder vi netop Maggie mens hun er på vej til Zophias verden, som er helt anderledes fra hendes egen verden. Da jeg mener, at denne fortælling bliver sjovest med illustrationer, har jeg fundet billeder af plakater, børnebøger, samt andre ting, for at bringe glade farver og vibes ind i indlægget. God fornøjelse i selskab med Maggie, Zophia og de andre som optræder i fortællingen.

Find magien i dit liv

Om formiddagen følte jeg en sådan glæde, at jeg fik behov for at dele den med nogen, og jeg kunne ikke komme i tanke om en bedre egnet person til dette formål end min smukke Zophia.

”Zophia, Zophia, er du der?”, kaldte jeg.
”Jeg er her, hvad har du på hjertet, min kære?, svarede Zophia.
“Jeg har noget, jeg vil dele med dig, har du måske lidt tid lige nu, så jeg kunne komme på besøg hos dig?”, spurgte jeg.
”Ja, kom bare, jeg har en overraskelse”, svarede hun.
En overraskelse? Jeg blev nysgerrig og lukkede øjnene og visualiserede en dør med et lyserødt hjerte på og vupti stod jeg med det samme foran døren. Jeg bankede på og gik ind, da Zophia sagde, at døren var åben.
”Næh, hvor er det smukt!”, udbrød jeg. For mine øjne åbenbarede sig et eventyrligt syn som taget ud af Tusind og én nat.

Jeg stod og beundrede Zophias lejlighed, den var blevet helt forvandlet, hvornår nåede hun at gøre alt dette? Fra lofterne svævede der tynde orientalske baldakiner, smukke kelimmer prydede væggene og en eksotisk busk stod i en fint dekoreret krukke ved vinduet i stuen. Zophia vimsede rundt iført en af hendes pragtfulde kjoler og virkede meget munter. Jeg stod målløs og stirrede, sikke en overraskelse! Vi gav hinanden kindkys og jeg fortsatte med at undres over Zophias nye indretning.

”Zophia, hvordan gør du det? Den tidligere indretning var harmonisk og hyggelig, men dette her er en drøm, et eventyr, kan du trylle?”, spurgte jeg.

”Tja, jeg bruger blot min fantasi, det er meget let, man kan forestille sig, hvad som helst, det er faktisk meget enkelt,” svarede hun.

Ja, i den mystiske Zophias verden var alt muligt, hun var en sand magiker, kunne fremtrylle alt ved hjælp af sin grænseløse fantasi. Jeg kom for at fortælle om jobtilbuddet, der på mig virkede som et mirakel og her så jeg endnu et mirakel, var det mon blevet miraklernes tid? Jeg fortalte Zophia om tilbuddet, mens jeg gik rundt i hendes lejlighed og beundrede den nye orientalske indretning, en sand kunstners værk. Zophia smilede til mig og jeg vidste med det samme, at hun endnu engang havde været indblandet og jeg afkrævede et svar fra hende.

   VILAC PUSLESPIL 100 BRIKKER – FEER

”Nåja, jeg indrømmer, at jeg har givet dem mine varmeste anbefalinger af dig, jeg synes, at du vil passe meget godt hos dem, men det er selvfølgelig din egen beslutning. Som de har bedt dig om i tilbuddet, overvej deres tilbud meget nøje”,  sagde Zophia.

”Zophia, hvad skulle jeg gøre uden dig, du er en engel, min kære, og et stort tak for det”, sagde jeg og gav hende et kram, hun var en ægte hjerteveninde, min Zophia.

Så fortalte jeg Zophia om den rådgivende samtale hos psykologen, og om at jeg var gået i gang med at heale mit indre barn. Zophia lyttede og tænkte sig lidt om og sagde:

”Apropos det at være barn, vil jeg gerne tilbyde dig en rejse og hvis du vil, kan vi komme afsted med det samme, kunne du tænke dig det?”
”En rejse med det samme? Skal vi ikke pakke vores ting? Jeg har ikke engang min frakke med”, sagde jeg.

Zophias forslag kom så pludseligt, jeg havde slet ikke været forberedt på en rejse. ”Vi behøver ikke at have nogen bagage med os, og der hvor vi skal hen er der sommer lige nu. Desuden tager denne rejse kun et par timer og det er den slags rejser, hvor vi skal tilbage i tiden”, sagde Zophia og hentede det skrin frem, som hun havde vist til mig for nogen tid siden, det skrin med feernes korsang.

Jeg var ikke helt med, men stolede på Zophia. Vi satte os ned og hun åbnede skrinet og bad mig om at koncentrere mit blik på indersiden af skrinets låg. Det gjorde jeg så og langsomt tonede et billede frem, det blev større og større og fyldte efter nogle sekunder så meget, at det spredte sig udover skrinets kanter og udvidede sig til en størrelse, der svarede omtrent til en døråbning. Zophia tog fat i min hånd og sagde: ”Kom Maggie, lad os gå ind i billedet og komme på vores rejse.” Jeg holdt fast i Zophias hånd og på geleben gik jeg ind i billedet sammen med hende.

 “FOR EVERY CHILD A TREE” plakat af Bjørn Wiinblad

Foran og omkring os, så vi nu et sommerlandskab med en klar blå himmel over os og dejlige solskinstråler, der aede vores ansigter, vi befandt os på landet og stedet virkede mere end velkendt på mig. Jeg så mig om og opdagede, at vi var havnet det sted, hvor min mormor og morfar havde boet, og hvor jeg som barn tilbragte mange ferier. Jeg følte mig hjemme her.

”Prøv at se Maggie, hvem er det, der kommer der?”, sagde Zophia og pegede i retningen af et hus og en lille pige som netop var i færd med at sjippe hen til havelågen, hun åbnede den forsigtigt og trådte ind i en frodig have. Zophia og jeg fulgte efter pigen og Zophia fortalte, at vi var usynlige for hende. Jeg blev helt paf, da vi kom tæt på pigen, det var jo mig som barn, hvor var det dog surrealistisk at se sig selv som barn og stå ved siden af sit meget yngre jeg, den lille Maggie må have været omkring seks år.

”Hej, det er mig Maggie, hvor er I henne?!”, råbte den lille Maggie.

Vi hørte noget bevægede sig omkring nogle store blade lige henne ved hegnet. Lille Maggie gik derhen og vi så to gamle nisser i færd med noget arbejde, ved siden af dem stod en lille bitte trillebør. De så op og med stor munterhed hilste de på lille Maggie.

”Søde lille Maggie, hvor blev du af i går, jeg var blevet helt bekymret for dig, du plejer at besøge os hver dag, men godt, at du er her nu og at du har det strålende”, sagde nissekonen.

”Det er Flora og Rolf, lille Maggies nissevenner”, sagde Zophia henvendt til mig. Jeg var sikker på, at jeg hørte forkert, har jeg nogensinde haft nissevenner i min barndom?

”Jeg havde meget travlt i går, der skete mange spændende ting, jeg ville besøge jer, men jeg nåede det ikke”, svarede lille Maggie og begyndte at fortælle om alle de ting, der var sket den foregående dag. Hun fortalte om hunden Rex og hans mystiske sygdom, om at den kløede sig hele tiden og at morfar havde sagt, at det måtte skyldes et medfødt karaktertræk og hun var derfor meget bekymret for den. Nisserne lyttede med stor opmærksomhed, de holdt åbenbart meget af lille Maggie og hendes fortællinger.

“Sjov med feer og alfer”, børnebog skrevet af Stella Maidment

Flora var en opmærksom lytter og hun vidste straks, hvad det var, som lille Maggie fortalte om, og som plagede den stakkels hund Rex. Hun foreslog lille Maggie, at de skulle tage hjem til nisserne, hvor Flora havde mange forskellige urtemiksturer mod alverdens skavanker. Flora tog en lille flaske op af sin forklædelomme og rakte den til lille Maggie, der åbnede flasken og tog en slurk af dens indhold, hvorefter hun skrumpede til nissernes størrelse. Idet lille Maggie skrumpede, skete der det samme med Zophia og jeg. Og jeg var nu helt overbevidst om at jeg drømte. Jeg fortsatte med at holde Zophia i hånden og vi fulgte i hælene på nisserne og lille Maggie hen til nissernes hus. Vi gik sammen med dem ind i huset.

Alt i huset var meget gammeldags og atmosfæren emmede af hjemmelig hygge. Overalt lå der hæklede servietter til pynt. I køkkenet var der et stort komfur og i vindueskarmen mange røde pelargonier i lerpotter. Nisserne og lille Maggie gik ud i køkkenet og Flora stillede gamle porcelænskopper på et gammelt egetræsbord og en hjemmebagt solbærtærte. De satte sig alle tre ved bordet. Flora skænkede te i kopperne og lagde et stykke af tærten til hver og sagde:

”Søde lille Maggie, jeg bliver nødt til at afmystificere hunden Rex’ mærkelige opførsel og forsikre dig om, at han ikke fejler noget. Det som plager ham er sikkert bare en lille loppe, som har forvildet sig ind i hans pels. Der er ingen grund til bekymring, jeg har en udmærket kur mod den slags.” Flora rejste sig op og hentede en lille flaske indeholdende en grønlig væske. ”Et par dråber på Rex’ pels er nok til at skræmme en hel flok lopper væk og det virker med det samme og er uden nogle bivirkninger. Det er noget som jeg fremstiller af friske urter”, sagde Flora, mens hun overrakte flasken til lille Maggie.

                                                              ABC – BØRNEPLAKAT AF af Helen Dardik

På flasken var der påklistret en etiket, hvorpå der var skrevet noget med en gammeldags og snirklet skrift. Lille Maggie kunne ikke læse, men der stod følgende: ”Mikstur mod hundelopper”. Lille Maggie blev meget glad for, at hun ville kunne hjælp Rex og for at hans sygdom ikke skyldtes et medfødt og uhelbredeligt karaktertræk.

”Mange tak kære Flora, Rex er min gode ven og jeg vil meget gerne hjælpe ham”, sagde lille Maggie.
”Ja, man skal altid hjælpe sine venner i nød, det er netop, hvad man har venner til”, sagde Rolf med en fast stemme.

Jeg kunne ikke lade være med at grine og Zophia morede sig også. Der hørtes lige pludseligt en svag banken på døren.
”Hvem kan det mon være, vi venter ingen gæster i dag?”, sagde Flora, mens hun gik hen til døren.

Flora åbnede døren og udbrød: ”Er det dig Serafine? Sikke en overraskelse, kom ind, kom ind, min kære.”

Ind i køkkenet trådte en ualmindelig smuk fe, hun havde vinger og var iført en florlet hvid kjole, alt omkring hende glimtede og glitrede, hun virkede æterisk. Feen bevægede sig med elegante og svævende bevægelser, hendes øjne strålede og hun havde en eventyrlig aura omkring sig. Serafine hilste på dem og sagde henvendt mod lille Maggie: ”Jeg kommer for at møde dig Maggie, vær hilset, jeg vil gerne overrække dig en invitation til en fest, som vil finde sted i morgen og som afholdes på blomsterengen ved birkelunden. Festen er til ære for dig min søde pige, vi er mange feer, der gerne vil møde dig. Vi har opdaget, at du har nogle særlige evner, og derfor har vi besluttet, at vi gerne vil åbne vores verden for dig. Det er en magisk verden, som kun nogle udvalgte børn får lov til at opleve. Flora og Rolf er selvfølgelig også inviteret, vores fedronning ser frem til at møde dig”, sagde Serafine og overrakte en fin invitation til lille Maggie.

Lille Maggie åbnede invitationen og læste den. Kunne jeg læse dengang? tænkte jeg, der var noget, der ikke stemmede.

”Lille Maggie behøver ikke at kunne læse, idet alle de ord som er skrevet i invitationen kan hun høre blive udtalt af en klar stemme. Invitationen er fortryllet, den slags invitationer er meget sjældne”, hørte jeg Zophia sige, hun læste mine tanker igen, den søde skurk!

Da lille Maggie kikkede op fra invitationen, var Serafine forsvundet, kun lidt glimmer glitrede stadig i luften og man kunne dufte en sælsom blomsterduft i rummet. Lille Maggie kikkede på Flora med et spørgende blik.

”Det var Serafine, hun er en fe, vi har kendt hende altid, det er en stor ære, mit søde barn at modtage en invitation fra selveste fedronningen. Vi vil selvfølgelig følge dig til festen, vi kender ingen børn, som før dig er blevet inviteret. Du er en meget speciel pige Maggie”, sagde Flora og Rolf nikkede bekræftende.

”Jeg glæder mig rigtig meget, jeg troede kun, at feer eksisterede i eventyr. Serafine er en meget smuk fe, meget smukkere end de tegninger af feer, som jeg har set. Godt, at I vil følges med mig, jeg er meget glad for, at I er mine venner kære Flora og Rolf”, sagde lille Maggie og gav dem begge et stort knus. Maggie tog invitationen og sjippede ud af haven og vi fulgte efter hende. Hun sjippede forbi en hund, der sad ved siden af et hundehus.

 PLAKATAPETET af Flemming Quist Møller

”Kære Rex, jeg har noget til dig, det er en kur mod lopper, ja du hørte rigtigt, du har fået lopper og det er det, som plager dig. Jeg lover, at den er uden bivirkninger”, sagde Maggie til den overraskede hund og dryppede et par grønne dråber af flasken på hans pels. Hunden Rex kikkede bare på hende og nikkede med hovedet som tegn på, at det var i orden.

Med det samme fløj en loppe op i luften. ”Føj, føj, hvad er det der lugter så fælt, det er ikke til at holde ud, man bliver nødt til at evakuere sig herfra i en lynende fart”, hørte vi en spinkel stemme og så loppen hoppe væk, så støvet hvirvlede efter den, da den hoppede igennem gården og ud over stakittet.

“Kan lopper tale, var jeg blevet helt bindegal?”, sagde jeg til mig selv.

”Søde lille Maggie, mange tak for din hjælp og for at du har befriet mig for min plageånd, du må gerne få mit kødben som tak”, sagde hunden Rex lettet.

”Zophia, hjælp jeg kan høre lopper og hunde tale, ring efter en ambulance”, sagde jeg.

”Du er ikke den eneste Maggie, jeg kan også høre dem, ingen grund til bekymring, ha ha”, svarede Zophia, men jeg var nu ikke så sikker.

”Det var så lidt, hvad har man ellers sine venner til. Behold du bare kødbenet, jeg er mest til pandekager”, sagde lille Maggie til Rex smilende og sjippede videre.

Blomsterfeer fødselsdagstog med 11 tal

”Sikke en rejse Zophia, det må jeg nok sige, at kunne se sig selv som barn, det er meget usædvanligt, men jeg husker ikke disse begivenheder fra min barndom, er det blot en forestilling eller rejser vi virkelig i tiden?”, spurgte jeg Zophia, der tydeligvis nød vores rejse og vendte sit ansigt mod solens varme stråler.

”Du har fortrængt det hele min søde, men nu har du mulighed for at genopleve begivenhederne igen, men bare fra en anden vinkel, har du lyst til at fortsætte?”, spurgte Zophia.

”Fortsætte, er vi ikke færdige med rejsen? Hvor skal vi nu hen?”, sagde jeg.

”Til fest hos feerne, hvad ellers, lille Maggie har jo fået en invitation, vi behøver blot at spole tiden lidt frem”, svarede Zophia.  Jeg sagde, at det var okay med mig, jeg var nu også blevet lidt nysgerrig.

Zophia spolede tiden lidt frem og nu så vi lille Maggie iført en kjole med søde små margueritter på skynde sig mod havelågen, hvor hendes nissevenner ventede på hende. Lille Maggie indtog en slurk af Floras magiske urt og skrumpede, de var alle tre i et højt humør.

Små feer, de er bare så søde:-)

”Nå lille Maggie, det lader til, at det bliver en flot solskinsdag, himmelen er helt skyfri, vi flyver lige om lidt. Fru Lærke har lovet at transportere os til engen”, sagde Rolf og smilte til Maggie og Flora.

”Hurra!!! Vi skal flyve, jeg er helt vild med at flyve, det havde jeg slet ikke regnet med!!!”, råbte lille Maggie med stor begejstring. Og ganske rigtigt, et par minutter senere ankom fuglen fru Lærke og hele selskabet satte sig på hendes ryg og de fløj af sted. Jeg kikkede på Zophia, ”hvad med os?”, sagde jeg.

Zophia knipsede blot med fingrene og med et befandt vi os på engen, sådan! Fru Lærke landede på engen lige ved siden af os og vi hørte hende sige, at hun vil vende tilbage senere for at transportere nisserne og lille Maggie hjem.

”Okay, så fugle kan også tale, yderst interessant”, sagde jeg til Zophia.
”Ja, ja det kan de godt”, svarede hun.

Lille Maggie så sig om, men der var ikke noget særligt at se, ikke et øje. Men så pegede Flora i den retning, hvor der var noget som kunne minde om en æresport, der var pyntet med forskellige blomster fra engen.

                                                                          MUDPUPPY MAGNETISK LEGESÆT – FEER

”Se lille Maggie, der er indgangen til feernes verden. Deres verden er usynlig, man skal gå igennem æresporten for at komme indenfor og det kræver en særlig invitation at få lov at komme ind, ligesom den invitation som du fik i går”, forklarede Flora mens hun pegede på æresporten.

De gik alle tre hen til porten og vi gik lige bag dem og lige i det øjeblik, hvor vi kom igennem den, var alting som forvandlet. Nu kunne man se, at der var mange smukke feer alle vegne, de svævede i luften i deres underskønne farverige kjoler, der var vævet af det fineste spindelvæv og pyntet med dugdråber. Kjolerne havde den samme farve som deres glimtende vinger og changerede på skønneste vis. Feernes vinger spredte et vidunderligt fe støv i luften, den tiltrak et væld af bedårende sommerfugle, som udførte de smukkeste danse i luften til akkompagnement af klokkeblomsternes melodiske og milde spil i vinden: kling, kling, kling, plim, plim plim, lød den sarte lyd.

”De er det samme klokker, Maggie, som vi hørte, da jeg introducerede dig for mit skrin”, forklarede Zophia.

Det var den dejligste og mest behagelige musik for ens ører som man kunne opleve. Lille Maggie betragtede denne nye og ukendte verden med stor beundring, den var bedre end de bedste eventyr, helt magisk og ubeskrivelig.

Jewel Fairy Tallulah

”Vær hilset lille Maggie, vores dronning ønsker at hilse på dig, følg efter mig min søde”, hørte vi feen Serafine sige. Serafine havde stået ubemærket ved lille Maggies side i en stund. Lille Maggie var så opslugt af at betragte feernes verden, at hun ikke havde bemærket hende. Lille Maggie fulgte efter Serafine hen til dronningen og vi fulgte selvfølgelig med – det var dejligt at være usynlig.

Dronningen var den smukkeste af alle feerne, man kan roligt sige, at hun var blændende smuk og endnu mere æterisk end de andre feer. På hovedet havde hun siddende en pragtfuld krone, der strålede og funklede i solen som den prægtigste stjerne. Dronningen sad på en slags blomstergynge, der gyngede let i vinden.

”Kære lille Maggie, det er en ære at have dig som gæst her hos os. Jeg hedder Zariella, velkommen i vores verden”, sagde dronning Zariella med sin velklingende og engleagtige stemme. Zariella var utrolig rar, hendes indre skønhed var lige så overvældende som hendes ydre.

”Jeg har inviteret dig min kære, fordi du er en speciel pige. Du har nogle særlige evner, du kan tale med dyrene og se de væsener, som andre mennesker ikke kan. Du har et hjerte af guld og fortjener at modtage en særlig gave”, fortsatte Zariella. ”Men inden jeg overrakker dig gaven, vil jeg gerne byde dig på den fineste nektar, som fås i vores verden. Jeg vil gerne udbringe en skål for dig, mit søde barn”, sagde Zariella og løftede et sølvbæger.

De andre gæster fik også lignende sølvbægre og så skålede de alle i nektar. Nektaren faldt i lille Maggies smag, hun havde en sød tand og hun drak den begærligt. Zariella forklarede, at feerne levede af den søde nektar, som kom fra blomsterne og den kunne fås i mange forskellige smage. Lille Maggie sagde, at det måtte være dejligt at drikke nektar hver eneste dag, og at feerne var meget heldige.

SMUKKE FEER

”Inden jeg overrækker dig denne specielle gave, vil jeg sige til dig lille Maggie, at du skal passe meget godt på den. Vore kære venner Flora og Rolf vil få instrukser om, hvordan den skal passes og vil hjælpe dig. Åbn din hånd min kære”, bad dronning Zariella lille Maggie om og så lagde hun en bitte ært i hendes åbne hånd. Lille Maggie kikkede på den.

”En ært, hvad skal jeg dog med den?, spurgte hun.
”Det er en magisk ært, alt som kommer fra vores verden er magisk. Ud af denne bitte ært, vil der en dag vokse en busk, visdommens og fortællingernes busk. Busken vil få søde bær, hvert bær vil indeholde en fortælling fuld af visdom og kun du Maggie må spise dem, fordi du er værdig til det. Det er en stor ære at modtage denne gave, pas godt på den. Vi kan se ind i fremtiden og vi kan afsløre for dig, at dine fortællinger vil være fulde af visdom og mange vil blive glade for at høre og læse dem”, afsluttede dronning Zariella.

Lille Maggie takkede meget høfligt for gaven. Flora og Rolf stod hele tiden ved siden af hende. Flora kneb endda en lille tåre mens dronningen talte, hun var blevet meget rørt over den store ære som tilkom den kære lille Maggie. Rolf tog nu ordet og sagde:

”Vi takker for jeres gæstfrihed og for den dyrebare gave, vi lover, at vi vil hjælpe lille Maggie med at passe på ærten og sørge for, at den vil blive til en stor og frodig busk, mange tak.” Henvendt til Flora og lille Maggie sagde Rolf, at det var på tide at tage hjem. På vejen mod æresporten blev de fulgt af Serafine, som ønskede dem held og lykke, de andre feer smilte til dem og vinkede. Fru Lærke ventede på dem og sørgede for at de kom sikkert hjem.

“På flyvetur med Alf og Dora” af Karen Borch, “Feskolen Syvtårn og guldstjernerne” af Annette Moser, “Josefine Jordbærfe – mysteriet i Jordbærdalen” af Stefanie Dahle, “Feen Oriana og andre eventyr – og andre eventyr” af Sophia De Mello Breyner Andresen

Jeg åbnede mine øjne og opdagede, at vi var tilbage i Zophias stue, jeg troede et øjeblik, at jeg var faldet i søvn. Zophia kikkede først på mig, så pegede hun på den eksotiske busk, der stod i den fint dekorerede krukke ved vinduet.

”Nisserne har holdt deres ord, busken er vokset ud af den lille ært, som du har modtaget af dronning Zariella og dens bær er ved at være modne. Busken er din Maggie”, sagde hun og jeg gik hen til busken for at studere dens bær. De lignede almindelige bær, havde en blålilla farve og var lidt hårde i det, men jeg kunne se, at Zophia havde ret og de ville snart være modne.

”Hvad skal jeg stille op med den, Zophia?”, spurgte jeg.
”Du kan lade den blive stående her indtil videre og lade dens bær modne, ingen grund til bekymring, vi skal nok finde ud af det, Maggie.”
”Godt, lad os det”, sagde jeg og følte mig træt, det var på tide at vende hjem efter vores rejse, alt den magi havde udmattet mig.

Jeg sagde farvel til Zophia og var tilbage hos mig selv. Hvad skulle jeg tro om vores rejse og busken? Jeg var også blevet sulten, så jeg åbnede køleskabet og så straks en regnbue. Det var godt, i det mindste, at alt i min lejlighed var normalt, ingen snakkende dyr, feer, nisser eller andre usædvanlige væsner, blot en vanlig regnbue i køleskabet.
THE END

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »